Vi har næsten altid haft vand under motoren og vand i kølsvinet. Det er tømt ud – og er kommet igen. Vi har haft svært ved at finde ud af om det har været saltvand eller ferskvand. I brakvandsområder hvor vi har sejlet, er saltholdigheden ikke stor.
Det er noget vi har haft svært ved at finde en løsning på. Men i år tyder det på at være lykkedes.
Tre områder har vi haft fokus på.
Den første er vores skrueakselpakning. Den lækkede sidste år, op til 150 liter vand på en tur for motor på 20 sømil. Pakningen er skiftet til en med keramiske pakning og den er helt tæt.
Pakning med keramiske skiver ved skrueaksel
Den anden er lyddæmpereren. Der var altid lidt vand ved siden af den. Så vi har fået den trykprøvet og det viste tre huller som nu er svejset. Der kommer intet vand ud af den mere.
Så motorrummet er helt tørt nu.
Den tredje er ting er egentlig ikke en udbedring. Det er mere en opmærksomhed og en vedligeholdelse.
Vi har en varmtvandstank ombord. Den er ikke stor, omkring 20 liter. Da jeg købte den fik jeg at vide at den snøftede og afgav nogle dråber vand.
Ok, ikke noget stort problem.
I år har jeg så holdt øje med den slange fra varmtvandstanken, der føre ned i en 1½ liters sodanvandsflaske. Jeg har set hvor meget vand der snøftes, når vi går for motor og motorens kølevand varmer varmtvandstanken op til + 90 grader. Det er faktisk meget. Meget mere end forventet.
“Snøftevand” efter 3 timer for motor
På billedet ses hvor meget vander varmtvandsbeholderen faktisk afgiver under tre timers motordrift.
I år har jeg tilset og tømt flasken hver dag, og der er intet vand i kølsvinet.
Så næste projekt bliver enten at skifte varmtvandsbeholder, eller at få snøftevand monteret på en slange der leder vand ud af båden.