Neden for Store Klint på Møn
Vi er alene på båden igen, i Nexø havn. Vores tre gæster, ældste søn, svigerdatter og barnebarn, steg på bussen fra Nexø til Ingerslevgade i København, ved Hovedbanegården.
Væk er sutteflasker, hækletøj, rygsæk bærestol, slik og bleer. Væk er også de mange samtaler og fælles oplevelser med barnebarnet. Her er blevet ret stille. Sådan er det. De skal videre med deres sommer og vi skal videre med vores.
Vi skal videre mod Møn. En af vores sejlerdrømme er at vågne op en solskinsmorgen og lige for svaj nedenfor Møns Klint.
Det er turens næste lange stræk, på knap et døgns sejlads. Opholdet i Nexø benyttes til at få provianteret vand, diesel, strøm og mad. Vandet bøvles der lidt med, da slangen ikke kan nå hen til vores båd. Men vand skal vi have. Vi er næsten i bund. Vi har en 10 liters plast dunk til formålet, og får fyldt 60-70 liter vand på, og motion med i købet, da vandet skal bæres hen til Letitia. Skønne spildte kræfter viser det sig senere.
Det rolige højtryksvejr med svage vinde er ved at vende. Først skal et mindre blæsevejr ind over Bornholm, så er der en pause i den kraftige vind, hvor vi sejler afsted, og så kommer der et blæsevejr til. På det tidspunkt er vi forhåbentlig nået til Møn.
Så næste dag klokken 19, sejler vi ud fra Nexø havn, klar til de næste 24 timers sejlads. Vi starter med 1 reb i storsejlet og fuld genua. Vi er dog nødt til at rebe mere ind på genua á to omgange. Og så passer vores sejlføring til vindstyrken. Ialt er der rullet 9 omgange ind, og vi sejler op til 6,8 knob. Super sejlads.
Vi arbejder os frem. Bølgerne er imod os . Vi skal arbejde os op over dem, og falder ned i en bølgedal. Der er bevægelser af os, vand og båd .
Under dæk arbejder båden også. Bøgerne i bogreolen vipper helt synkront frem og tilbage sammen med bevægelserne i søen. Komfuret gynger i sit halvkardanske ophæng. Trøjen på bøjlen gynger frem og tilbage og det samme gør grydelapper og håndklæde på deres kroge.Madrassen langs motorrummet i styrbord siden, er som sædvnlig gledet halvt ned på dørken. I forkahytten er der blevet plads til et nyindkøbt billede, nu hvor gæsterne er rejst hjem.
Krængning er noget vi på den hårde måde har skulle lære. At løse genstande på et tidspunkt altid vil havne på dørken, når båden krænger. I dag går vi en stuverunde før sejlads. Er bøger, elektronik, kamera, telefoner, bøger, kaffekværn og andre køkkenredskaber, pakket forsvarligt så de bliver hvor de skal være. Det lykkedes for det meste.
Under dæk er der også mange lyde, når båden arbejder i søen. Ferskvandet klukker i tankene, saltvandet plasker mod skroget i bølgerne.Træværket i båden giver sig, og knager lidt. Gryder, potter og pander skramler når de rammer hinanden i skabet. Til stor overraskelse er der ro i skabet med vinglas. De har overlevet indtil videre.
Natten bliver klar og med en måneløs nat bliver mælkevejen og en enorm mængde af stjerne og stjerneskud synlige. Ni stjerneskud bragte natten.
Tre scener af sejladsen fra Nexø frem mod Møns Klint
Vejrudsigten holder. Vinden løjer, bølgerne lægger sig og vi starter motoren for til sidst at sejle på næsten olieblankt vand. Så kan der også vaskes op og ryddes afvejen. Der kommer dog kun et par deciliter vand ud af hanen, tanken er tom. Øv.
Et kig under dørken opklarer hvor vandet er blevet af. Vi har en lækage et sted i ferskvandssystemet. Vandet pumpes ud. Men vi kan regne med at der ligger vand flere steder, sådan som vi har bevæget os i søen.
Lækagen kan vi ikke finde lige nu, det kræver ferskvand i tanken, og tjek af rør, pumpe og samlinger.
Uheldet ændre ikke på vores plan om en svajeplads nedenfor Møns Klint. Så vi sejler en lille omvej ind til Klitholm havn, for at tanke vand til tandbørstning og morgenkaffe. Klog af skade fylder vi vores ti liters tank denne gang, og kun 20 – 30 liter på Letitias tanke. Det er en klog disposition. De forsvinder hurtigt ned under dørken fra tanken af. Vi opdager dog at det kun er når trykvandspumpen er tilsluttet, der lækkes vand. Lækagen stammer altså ikke fra tanke eller slange frem til tryk pumpe. Det er ved pumpen og derefter vi har et hul.
Fremme lægger vi os nedenfor Store Klint på 3,5 meter vand rigelig med ankerkæde ude og storslået natur.