Nybagte forældre på vej tilbage efter besøg i Gudhjem
Ved starten af årets sommertogt, har vi tre gæster med. Den ældste søn, hans kæreste og deres første barn på 8 måneder.
Vores gæsters forudsætninger for at deltage på de første 6 dage er forskellige. Sønnen har sejlet lidt optimist, og sejlet kølbåd med familien siden han var 8. Svigerdatter har aldrig sejlet med os, men har sejler erfaring ved sejlads med sin far. Vi finder undervejs ud af at hendes længste stræk har været på 8 timer. Deres barn har af gode grunde aldrig sejlet.
Vi har forberedt os, men mest om sikkerhed og lidt om det praktiske. Der er indkøbt en redningsvest størrelse 10-15 kg, og vi har talt om at max vindstyrken vi går ud i er 8-10 m/s. Og så har vi talt praktisk om at holde varmen, om tøj og om mad.
Valg af kahytter har vi også været omkring. I agterkahytten er der god plads. Der er en dobbelt køje, masser af stuveplads, en lille sofa og eget toilet og håndvask. Toilettet er til brug under sejlads. Forkahytten er mere spartansk med V køjen. Der er dog stuveplads og også eget toilet (der også kan bruges i havn).
Kahyt fordelingen bliver, at vi bibeholder vores agterkahyt, og gæsterne tager forkahytten.
I løbet af de næste 6 dage, høster vi flere forskellige erfaringer om at være tre generationer ombord.
Den første erfaring handler om at have en baby ombord. Jeg havde inden afrejsen umiddelbart den tanke at med to voksne ekstra ombord, vil der være flere hænder til sejladsen. Sådan fungerer det bare slet ikke, viser det sig. Når den nye letmatros på 8 måneder er vågen, suger han alt opmærksomhed til sig, så det kun er rorsmanden der opretholder sejlads koncentrationen. Og han kan også blive let distraheret over det lille nye besætningsmedlem, når der pludres, kravles, leges med tovværk og spises i cockpittet.
Den anden erfaring er at et barn må have det fantastisk ombord når der sejles døgnet rundt. Der er vågne voksne døgnet rundt, og de har overskud. Der er intet pres om at skulle sove, fordi det er nat. Og om natten er der også interessante ting at beskæftige sig med for et lille barn der er i cockpittet. Der er det fascinerede røde lys i kompasset, der er det store runde rat at støtte sig op ad, når der trænes at stå, og der er masser af tovværk at bide i, når tænderne klør fordi de er ved at bryde igennem tandkødet. Valget vi har truffet, de der sejler passer barn, vise sig at være et godt valg. Så kan de der trænger til søvn, får sovet.
Den tredje erfaring handler om at etablere afgrænsede opholdspladser, og sikre sovepladser for et kravlebarn.
Vi finder tre gode steder ombord på Letitia, hvorfra den nære verden til søs kan opdages. Det første sted er dørken i cockpittet, når plexiglasset er sat på ned til salonen. Der er ikke meget plads, men det er fint, udfordrende og sikkert. Også under sejlads.
Det andet sted er dørken i salonen. Der er bedre plads, og det er også her vi andre opholder os når det regner eller er køligt i cockpittet.
Det sidste sted er dørken i agterkahytten. Ikke som legeplads. Nej det viser sig, efterhånden som turem skrider frem, at være det mest sikre sovested. Det er ikke muligt at falde ned, som det ellers er fra alle køjerne. Bådens bevægelser er begrænsede under sejlads, især sammenlignet med forkahytten, der kan være noget urolig i sø. Og så ligger han ikke, hvor vi andre går. Så de sidste dage bliver rutinen at vi lægger et par kapokpuder på dørken som en madras, han puttes, og får et tæppe over sig. Super god løsning.
Kapokpuder på dørken i agterkahytten
Den fjerde og sidste erfaring handler om skippers evne til at skabe en god stemning ombord.
Jeg har i mange år arbejdet på at blive bedre til alt det man skal kunne på en båd. For eksempel at lære de maritime betegnelser, sejltrim, hensigtsmæssig sejlføring, havnemanøvre, vedligeholdelse og nødvendigheden af at spare på strøm og vand når vi ikke er i havn. Der er også sket en vis opgradering af de samme kompetencer hos hustru og børn.
Det kundskabs niveau er det ikke muligt at opretholde med vores tre gæster ombord. Både sejlads og skippers rolle ændre sig. Fra maksimalt maritim til maksimal stemning og nødvendig maritim.
Vores gæster er ikke kommet med ud og sejle fordi de gerne vil på kursus og for at lære en masse nye ting. De er med for at være sammen med os, og for at få nogle gode oplevelser.
Er det et problem? Nej, det er overraskende let med rolleskiftet. Det er faktisk både hyggeligt og rart. Bleer og rygsækstol i salonen, bidelegetøj i cockpittet, og hækling på agterdækket under sejlads, kan man sagtens vænne sig til.
Og måske medfører det at der kommer nye sejlere i kredsen i fremtiden.