Under min aftensøvn kom der en times tid med et vejrmæssigt skifte. Hen ad eftermiddagen havde der lydt nogle brag i horisonten. Tordenvejr eller soldater på øvelse?
Men efterhånden kom der nogle skyer inde over land der blev mere fortættede, og det var tydeligt der var regn i dem. Samtidig var der på himlen nogle tykke, hvide pølseligende skyer. Og det hele drev mod Tina og Letitia.
Vi er før blevet overrasket over byger der pludselig åbner himlens sluser med regn og kraftig vind, og har fortrudt at vi ikke har taget sejlene når vi så det kom.
Denne gang blev genuaen, der var vores eneste sejl der var oppe, rullet ind. Og i rette tid. Med ét kom der vind, og der kom meget af den. Letitia lå og sejlede med bølger der kom bagfra og en kraftig vind forfra. Det ikke dramatisk, og der var ikke megen regn. Men et kolossalt skifte. Vinden fik vores ellers fuldstændig uvirksomme vindgenerator i gang (den er vist temmelig stille under drift, tyder det på).
Da bygen drevet over lå Letitia mellem en blændende solnedgang mod vest og en stjerne klar regnbue mod øst, og der var rolige vindforhold igen. Så rolige at vi fortsatte for motor resten af nat nummer to.