Vi er to ombord til at sejle Letitia, og vi har ingen auto pilot. Så vi håndstyrer nu ved begyndelsen af vores fjerde døgn på havet og foreløbig 302 sejlede sømil.
Som på videoen, hvor der er nærmest vindstille og helt fladt vand
Det giver ikke megen tid til at kede sig, og de fleste af vagterne sejles alene.
Vi har inddelt døgnet i 4 timers vagter. I alt 6 vagter med 3 til hver. Da Tina ier mindst glad for at sejle om natten er der taget udgangspunkt i at Michael sejler den mørkeste tid der ligger mellem 23 og 03. De øvrige vagter passer sig så ind efter dette.
Vores søvn og spisning bliver lidt forskudt af hinanden, men det varme aftensmåltid spiser vi på samme tidspunkt.
Konkret ser et sejlerdøgn således ud:
23 – 03 Michael sejler, Tina sover
03 – 07 Tina sejler, Michael Sover
07 – 11 Michael sejler, Tina sover
11 – 15 Tina sejler, Michael er vågen
15 – 19 Michael sejler, Tina er vågen
19 – 19.30 Der spises aftensmad
19.30 – 23 Tina sejler, Michael sover
Så 3-4 timers mulighed for at læse bøger, skrive, redigerer foto, prøve om der er kontakt med land, læse om det sted vi skal besøge os har vi hver især i døgnet, resten er rå drift af skibet.
I en moderne verden, fuld af muligheder for at blive forstyrret, giver det en mulighed for uforstyrret at søge lidt ind i sig selv, og bare betragte det vand og det landskab vi sejler igennem.
Eller de små ting ombord, som vores blinde passager i targabøjlen.
I Ringenes Herre var det kæmpe edderkoppen Shelob der havde lagt forråd til side, godt snørret ind. På Letitia er forholdene mindre, men princippet det samme. Der er masser af føde til vores blinde passager hele vejen til Helsinki.