Til årets sommertogt har vi lavet en del mad på forhånd. Mad på glas. Varmebehandlet så de kan opbevares ved rumtemperatur. Hjemmelavet mad uden tilsætningsstoffer. Retter til aftensmad, stærk sauce som tilbehør, syltede frugter til morgen yoghurten, ketchup, persillepesto, fiskepostej til en grøn salat osv. Alene til aftensmaden har vi over 2×20 måltider med. De kræver blot opvarmning samt tilbehør som ris/pasta/nudler/kartofler til.
Nu hvor vi sejler i sejladsens 5 døgn, har vi gjort flere erfaringer.
Den første erfaring at det virker. Det er nemt og bekvemt, det smager rigtig godt, og tager kun ti – 15 minutter at lave varieret aftensmad til to personer. Indtil nu har retterne været:
- Kylling m. paprika og rødvin og ris til
- Stærk nakkekam med bønner og basilikum m. pasta til
- Okseklump med sumak og stærk peber m. pasta til
- Pølser med varm kartoffelsalat på nye kartofler
Og her, hvor vejret er meget stille og det er fladt vand, og hvor vi kommer i havn imorgen, skal vi have ryddet op i vores grøntsager. Så det bliver friskbagt brød med persille pesto, torskerogn postej ovenpå en salat af rød peber, forårsløg, tomater, løg og oliven.
Den anden erfaring er at der næsten ingen opvask er. Vores pantry er klart og ryddeligt næsten hele tiden. Der er kun service og to gryder der skal vaskes af. Det er overkommeligt, også når man sejler i en så urolig sø som vi har gjort.
Den tredje erfaring er kommet som en overraskelse. Det er logisk , men vi havde ikke tænkt på det. Vi producerer næsten ikke noget affald. Glassene og låg vil vi genbruge og der er ikke nogen emballage ellers. Så det er rester af den mad vi ikke spiser, skræller fra friske grøntsager og lidt emballage herfra også. Så på 5 døgns sejlads, har vi produceret én skraldepose. Det er vi godt tilfredse med. Skrald har tidligere været noget vi har haft mere af, nu fylder det minimalt.
Så det virker for os.
God mad, nemt og bekvemt.
Mange tak for inspiration, forklaringer og et gennemtænkt projekt.
Tak Scarlet!
HAr du spørgsmål skriver du bare
Vh
Michael