Vi er nu nogle timer inde i det 6 døgns sejlads, og vi sejler i skærgården uden for Helsinki. Vores mål er havnen Liuskasaari, der ligger på en lille ø i den mondæne del af Helsinki og der er gratis offentlig sejlads fra øen og til fastlandet.
Vi har sejlet i skærgård i Norge og på både den vestsvenske og den østsvenske side. Den finske vi sejler i lige nu har sit eget særpræg. Kort vil jeg karakteriserer den som åben og grøn. Der er træer på næsten hvert eneste skær, og der er god plads mellem øerne. Den Norske er komprimeret og grøn. Den vestsvenske er rå og bar på de yderste skær, og den østsvenske er saftig grøn og frugtbar. Den finske er indbydende, åben men lidt reserveret.
Stor rød bøje
Det har været en god erfaring med de 5 døgns sejlads. Vi trives sammen, trods de få kvadratmeter, og den manglende mulighed for at være sammen med andre. De sociale medier har vi også været stort set afkoblet fra, så det sociale har været os selv.
Og hvordan gik det så med de tre opmærksomhedspunkter: mad, vindgenerator og med at holde vand ude.
Maden har jeg tidligere skrevet om: Det har fungeret rigtig godt, og med mindre skrald som en bonus.
Vindgeneratoren på sin lille mast
Vindgeneratoren har drejet rundt to gange. Da vi sejlede halvvind mod Falstebro, og da Tina sejlede gennem en byge. Resten af tiden har den kun drejet rundt om sig selv, på sin lille mast. Så den har vi endnu til gode at få afprøvet effekten af og at høre hvor meget larm den genererer under drift.
Og vandet er blevet udenfor. Faktisk har vi aldrig haft det så tørt i kølsvin og under motoren. Nu håber vi så det holder resten af turen og sæsonen.
Til gengæld har vi måske fået et nyt problem. På turen til Helsinki kunne vi ikke tømme vores holdingtank i havet. Maceratoren arbejde fint, med den lyd vi er vant til, men nålen på tankmåleren rørte sig ikke ud af flækken.
Spændende hvordan vi får løst det problem