En dag, downtown København

Letitia ved Kvæsthusbroen

I det sidste blad fra Dansk Sejlunion, er der en guide til havne i København. Vi fandt den inspirerende og har brugt den i år til de sidste dages sejlads i efterårsferien. 

Der er meget at se på i en stille sejlads for motor i CPH Havn. 

  • Kontrasten mellem den velfriserede opera og papirøen der ligger lige ved side af
  • Skuespilhuset med de mange vinduer
  • Kanalerne bagom det sidste militære anlæg, med de store husbåde
  • Den lille havfrues ryg
  • Det nye kvarter i Nordhavnen
  • Indsejlingen til Nyhavn
  • Det sidste område på Amager, ud mod Lynette løbet, hvor der ikke er nybyggeri igang
  • Mærsk-Møllers hovedsæde
  • Langelinie
  • Vandflyveren der lander og letter
  • Og  meget mere

Vi lægger til ved Kvæsthus broen. Det sted hvor de sårede og kvæstede i tidligere tider blev bragt ind. Idag ligger her det nye skuespil hus og den store hvide bygning er hjemsted for Dansk Sygeplejeråd. Der er masser af plads. Vi er eneste båd. 

Letitia med det nye skuespilhus i baggrunden

 

Efterårsprisen er overkommelig. 230,- kr per nat for både mellem 10 og 14,9 meter. Incl vand, el og bad.
Og der er liv. Overfra papirøen er der musik og farver. Vi ligger med udsigt til Amaliehaven og Operaen og byen lever omkring os

Lys og musik fra Papirøen

 

Der er vi i gå afstand fra det meste. Indenfor en radius på 2½ km ligger hele det centrale København. Vi benytter os af den korte afstand til at besøge Tivoli og deres Halloween set-up

Hekse på deres koste

 

Tivolisøen og Dæmonen

Efterårsferie, Efterårsferie 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *