En overligger dag er ferie. Det er uvirksomt, og man skal finde på noget at lave, når nu ens sejlerplaner ikke holder stik. Raa havn er nu ikke den værste at blæse inde i. Det er en god udstyrsbutik, gode faciliteter og ikke så langt til Helsingborg, hvis man vil være i en større by.
På en båd er der næsten altid noget der skal fixes. Enten reparationer eller installering af nyanskaffelser. Efter dagens indsats har vi nu en holding tank med instrument der viser fyldningsniveau, samt en elektrisk pumpe til tømning.
I morgen sejler vi mod Ålborg. DMI lover halvvind og læns, vind under 8 sekundmeter samt årets varmeste dag.