Tågen, nogle timer før den letter
Tina, der er et radar ekko på kollisionskurs, ca 3 sømil foran os. Jeg går op, følger du med på radaren?
Det er mandag aften, lige omkring midnat. Det er tæt tåge, så tæt at vores for og agterlanterner oplyser tågen. Den røde farve som jeg bedst kan se fra min plads i cockpittet, lyser op til en meter ud til bagbord. Tågen startede klokken ca 21 i horisonten, og klokken 22 var vi indhyllet i den. Boreplatformen vi havde til bagbord forsvandt, og det blev tættere og tættere. Så vi sejler med et sigte, som da vi nærmede os Peterhead, dvs omkring 0,1 sømil.
Vores langtrækkende øje er radaren, som vi løbende følger. Den er en stor hjælp. Vi så på radaren, at den båd der var på kollisionskurs, skifte kurs til vores bagbordsside, og vi passerede hinanden på 1,9 sømilsafstand. Men vi så den aldrig.
Klokken 22 tirsdag aften forsvinder tågen, først ser Tina blå himmel, derefter klart vejr forude, og til sidst at vi sejler fra tågen, der bliver liggende agterude. 25 timer har vi sejlet i tåge. Det har været udramatisk og et vilkår vi ikke har kunne gøre noget ved, men vi har kunne indstille os på det, herunder brug af radar. De skibe vi har mødt har også alle veget for os på en afastand af 2,5-1,5 sømil, og har holdt denne afstand. Vores strategi har været at vise vores hensigt til andre sejlende, ved at fastholde vores kurs. Det har virket.
Delfiner på hjemturen
Der har været mange delfiner. På Michaels tidlige vagt fra 7-11, fulgte der en stor flok med på +15 stk, i 2½ time. Meget tæt på båden. Livsbekræftende!