Vi har prøvet det før. Fulgt bogen Danmarks Dejligste Ankerpladser af Bent Lyman og ligget for svaj nedenfor Erimitageslottet.
Dengang blæste det op fra nord, op til 8-10 m/s om natten. Vi sov, men afbrudt. Kæden blev spændt ud og når bølgerne ramte forskibet, lettede vi nærmest fra vores køjer. Det blev en anstrengende nat.
Holdebunden var god, vi rykkede os ikke en meter i løbet af natten. Den var så god at det var svært at at få vores Delta anker fri næste dag.
Nu er der gået to år, og vi prøver igen. Denne gang i stille vejr. så stille at vi ligger langs med kysten, men kæden hænger lodret ned gennem vandet. Vinden er denne gang også langs med kysten, men fra syd og ikke nord som sidst. Søvnen er desværre dog ikke bedre end for to år siden, omend forstyrrelsen er anderledes.
Denne gang er det de små bølger fra forbipasserende skibe der ruller ind mod kystenog får Letitia til at rulle fra side til side. Så vi slynges mere eller mindre fra side til side i køjen det meste af natten. Det er anderledes end for to år siden, men ikke mere behageligt.
Vi kommer nok ikke til at prøve ankerpladsen igen, selv om herlighedsværdien er stor