Yngstesønnen missede desværre bøjen med vores bøjekrog, så nu er vi på vej mod broen uden en line agterude.
Det ser jeg dog ikke. Mit blik er stift rettet mod de 3 mænd der står på broen, klar til at hjælpe os med liner.
Bag mig svømmer en svensk kvinde fra nabobåden, på vej hen mod bøjen med vores bøjekrog, der nu bliver placeret korrekt.
Det er godt nok god stil og en velkommen hjælp. Også med linerne til broen.
Helt udramatisk kommer vi på plads ved broen, får rettet op med linen til bøjen, og er nu klar til at indtage øen.
Efter en dejlig sejlads gennem Blekinge skærgård, denne gang i rigtig god sigt, anduver vi den lille bugt på nordside af Tärnö. Det er en enkel indsejling og det er nemt at komme til den lille bro.
Vi får indtryk af vi er kommet til et sted, hvor svenskerne i Blekinge skærgård, har et af deres ynglingsstreder. Der bliver snakket livligt mellem bådene på broen, og selv om broen virker fyldt, er der plads til flere. Dog kke mere end to både per bøje, høre vi. Bredden mellem bådene er mere fleksibel. Er der 1 meter frit, kan der sagtens være en båd på to meter i bredden. Bådene flytter sig jo 🙂
Tärnö har en slags friviligheds laug, der står for broen. Det er gratis at ligge der, der er to fine toiletter med træk/skyl på land, det er muligt at komme af med affald og der kan bunkres vand i dunke. Det eneste der mangler er strømudtag.
Det har vi dog ikke behov for, så vi udforsker øen istedet.
Der er flere godt afmærkede ruter på øen. Og hvis man vil løbe en tur i det kuperede terræn, er det muligt at komme op på 6 km, med stejle stigninger og nedfarter.
Dagen slutter med en formidabel solnedgang, der spejler sig i et hus på øen.
Gennem bådene master, cockpitelte mm ses den også
En god sejlerdag, med helt enormt venlige svenskere i havnen er slut.