Krigsskibe og helikoptere på vandet i Øresund

Vi vågner til en varm dag. Den første i denne sommerferie. Og den første varme morgen. En god måde at slutte ferien på
Vi skal til vore hjemhavn i Brøndby, omkring 35 sømils sejlads er der fra Ven. Vinden kommer fra næsten stik syd, og der er ikke meget af den. Så vi går for motor ned til sydspidsen af amager, før det er muligt at sætte sejl.

Esben Snarre

Øresund er noget særligt synes vi. Både til lands og til vands

Øresundsbroen

I klart vejr som det vi sejler i, kan man fra Ven se pylonerne til Øresundsbroen. Forbrændingsanlægget Amager Bakke har sin særlige profil og på den anden side af sundet er der Barsebäk.

Erimitageslottet set fra Øresund

Længere ned i sundet passeres Erimitageslottet, lave Saltholm dukker op, og de tre skorstene til Ørstedværket hvor landets største lystbådehavn, Svanemøllehavnen, holder til.

Helikopter der fulgte Esben Snarre

På vandet er der også livligt. Der er militær skibe og helikopter der arbejder. Og ved siden af er der en jævn strøm af coastere (Øresund er et af verdens mest trafikkerede farvande), fiskere der udøver deres erhverv og sejlbådsfolket.

Ældre skude med sejlene sat
Topmoderne 32 meter stor sejlbåd. Bemærk størrelses forholdet mellem besætning og båd

Da vi runder syd for Amager, kan sejlene sættes de sidste knap 10 sømil. Dejlig måde at komme hjem på. Al virakken forsvinder langsomt bagude, mens vi sejler dybere ind i Køge Bugt, og rammer vores plads på R broen, på årets første hedebølgedag.

Norge 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *