Sejlads og ankerpladser ved Stevns og Møens Klint

Stevns Klint høre til blandt verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Det er her man i 1980 studerede Stevns Klint og fandt store mængder af Iridium, som ellers kun ses i kosmisk materiale. Konklusionen blev at for 66 millioner år siden blev jorden ramt af en kæmpe astroide, der udslettede halvdelen af jordens dyr og plantearter. Herunder dinosaurene.
Det er virkelig et sus af klodens historie man kan få her. Og især fra vandsidsiden hvor klinten folder sig ud.
Her bliver natten over, efter vi har forladt Brøndby havn igen
Selv om vejret er fantastisk og meget stille, er vi alene på svajepladsen.

Næste dag går turen til Møens Klint. Den er højere, mere hvid og mere imponerende. Den er også mere besøgt på land og af sejlere.

Det danske sommervejr viser sig fortsat fra sin allersmukkeste side, så Letitia, der er sommer parat med padleboard, ligger i de smukkeste omgivelser.

Der er flere der ligger for svaj med Møens Klint. I alt er vi 6 stk. der tager hele natten med. Det er egentlig imponerende, da det er et udsat ankerplads. Og i godt vejr, især nå vinden er svag.
vind og bølger følges som regel ad. Så er der blot en smule vind, ligger vi egentlig ret stabilt.
Men er vinden meget svag, driver vi blot rundt om kæden. Og så kan de små dønninger fra de forbipasserende coastere, fragtskibe og passagerskibe nå helt ind til hvor vi ligger. Og det kan give en urolig nat med rulninger, så man vippes fra side til side i køjen.

Aftenen er smuk, og månen der næsten er fuld, ses i den blå time

Vi oplever Møens Klint som mere udsat end Stevns Klint. Der er flere store erhvervs fartøjer der sejler syd om Gedser.
Men herlighedsværdien vinder over søvnkvaliteten. Og at vågne op en sommermorgen, til en fuldt solbelyste klint, er ikke noget der kan slås af ret meget andet.

Møens Klint kan anbefales, selv om holdebunden ikke (ligesom Stevns Klint) er den allerbedste

Danmark 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *