Efter en næsten stille nat nedenfor Møns Klint, tager vi afsted mod Stubbekøbing. Der er lovet en enkelt dag med blæsevejr, og efter 2 døgn på havet, passer det fint med en overnatning i havn.
Vi har besøgt Stubbekøbing tidligere, og bemærkede at der var gode provianterings muligheder, men at der ikke rigtigt var nogle mennesker i gadebilledet. Og så var havnen velbeskyttet.
Denne gang lægger vi til i erhvervshavnen, da det er blæst op, og vi ikke manøvrerer optimalt på snæver plads, når det blæser. Der er uroligt i erhvervshavnen når det blæser fra øst. Meget uroligt, selv om vinden egentlig blæser langs med havnehullet, og ikke ind i havnen. Og der er fortsat ikke rigtig nogen mennesker i bybilledet.
Så næste dags eftermiddag, da en del af vinden har lagt sig, sætter vi kurs mod Femø. Som det ses på billedes der er taget tæt på Farøbroen, er der fortsat vind, og hvor må det være fedt at kunne kitesurfe!
To broer passerer vi med kort mellemrum. Den første er Farø broen. Efter vores mening en af de allerflotteste broer i DK. Der er stor harmoni mellem længden af broen og størrelsen af pylonerne.
Vi har udvalgt en svajeplads på 2-3 meter vand, et stykke fra havnen. Vi lægger omkring 15 meter kæde ud, tjekker med at bakke, og ligger rigtig godt fast i første forsøg. Her bliver vi et par overnatninger