Vi er afsted

Vi ankom til Spodsbjerg Havn i går, efter 2 nætter for svaj, og med en vejrudsigt der lover +10 m/s de næste 5 dage.
Da vejudsigten lovede flere dages blæsevejr, kiggede vi efter en havn der på lå på en østside, i en overkommelig afstand fra Vejrø hvor vi lå for svaj, og hvor vi kunne gå og se interessante steder og seværdigheder. Valget faldt på Spodsbjerg, som vi ikke har besøgt før.

Vi har en rolig ankomst, masser af bådepladser og alt gjort klar med tovværk og fendere. Roligt ind mellem pælene og der er gode folk på kajen der er parat til at tage imod vores fortøjning. Men vinden tager os da fortøjningen skal om styrbords pæl. Fortøjningen kommer på i bagbords side, men det er svært at få skubbet både forskib og agterskib på plads. Men det lykkedes til sidst. Og så lå vi godt, men med en ramponeret selvforståelse. At komme på plads i vind kan altid give udfordringer.

Dagen efter er det fortsat en blæsende aften i Spodsbjerg havn. Men sol og sommer. Så vi går en tur.

Blomstereng ved mark

Vi går en tur mellem bygerne. Bagefter er vi trætte i benene efter at have gået tværs over Langeland og tilbage igen, for at provianterer i Rudkøbing (og gå en lang tur).
Følger vejrudsigten tæt, vil gerne videre på vores sommertogt.

Spodsbjerg er en sammensat oplevelse. Det positive er at der er store bådpladser i havnen, og der er god plads. Der er overraskende mange ledige pladser. Det er højsæson. Der er gode gæstefaciliteter, relativt billigt (180,- for vores 37 fod, incl el og bad). Man kan købe frisk fisk i havnen, og der sælges gas i de gængse størrelser.
Men der er langt til provianteringsmuligheder (3-4 km) og ingen restaurant (der er grill). Og så er hovedparten af de gæstende både altovervejende fra Tyskland, Holland, Norge og GB. Danske både er i absolut undertal. Som i en havn i Tyskland.

Vil vi komme igen hvis vi er på de kanter? Ja, havnen passer til vores behov.

Danmark ligger ned til vandet - sommertogt 2022

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *