Danmark bindes sammen af broer

Og det er altid spændende at sejle under dem. Dels er der den fri højde. Selv om vi altid har tjekket det i søkort, kigger vi altid op for at se om det nu passer. Rammer vi?
Dels fordi der sker nogle vindspring der giver udfordringer når vi sejler for sejl. Så bedst som vi sejler rigtigt godt, skifter vinden retning og sejlene står helt forkert. Efter passage er alt dog på plads igen.

På Sejldag nummer 2, fra smuk svajeplads ved Nyord og frem til svajeplads ved Vejrø, passerer vi under tre broer.

Den første er Dronning Alexandrines Bro, der blev indviet i 1943, og erstattede en tidligere færgerute over Ulvsund, der sejlede mellem Kalvehave på Sjælland og Koster på Møen. Broen er en karakteristisk buebro.

Farøbroen

Den anden bro vi passerer under er Farøbroen. Den er bygget som en del af sydmotorvejen, og blev indviet i 1985. Den består både af en lavbro og en højbro. Vi sejlede under lavbroen.

Storstrømsbroen

Dagens sidste bro er Storstrømsbroen. En 3,2 km lang bro der blev indviet i 1937. Den er ved at blive erstattet af en ny og længere bro der forventes færdig i 2025 (biler) og 2027 (tog)

Danmark ligger ned til vandet - sommertogt 2022

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *