Vi nåede toppen. Vi er på vej ned nu. Hver gang vi står stille ( det er mest mig der gerne vil holde en lille pause) ryster mine muskler i benene en smule. De er overbelastede, og der er fortsat 4 km til vi er på parkeringspladsen. Det er godt nok hårdt at gå til toppen og ned igen, på det højeste bjerg i Storbritanien.
Det startede ellers nogenlunde roligt. Vi havde højt humør og glædede os til at trave igen. Vejret var godt med sol og en smule skyer. Fra havnen er der 7 km ud til Ben Nevis visitor center, så vi tog en taxa for at benene skulle være i top form. Nemt at finde ruten, og så starter vi. Måske uden helt at have tænkt på at Ben Nevis er +1340 meter højt. Det er 13 Københavns rådhustårne ovenpå hinanden. Det er højt.
Der er ligesom tre slags underlag at gå på. Sten eller grus sti der er ret jævnt. Men med stigning. Så er der sten der næsten er som uregelmæssige trappetrin. og når vi nærmer os toppen, går man i løse sten, små og lidt større.
Da vi kommer tættere på toppe sker der to ting. Den første er at det bliver koldere. Ret koldt faktisk. Så vi er glade for at vi har forberedt os med ekstra tøj.
Det andet er at der dukker varder op med korte mellemrum. I klart vejr som vi ankommer i, kan man se flere langs stien. Da vi skal nedad har skyerne trukket ned over toppen, og det er blevet tåget. Så bliver sigtet dårligere og antallet af varder der kan ses bliver mindre.
De sidste 4 km ned er hårde. Rigtig hårde. Godt nede igen forsøger vi at ringe efter en taxa. Men de har lukket, og køre ikke mere. Og der 7 km tilbage til Fort William og vores båd. Så Tina ringer til havnefogdens kone, der straks sender sin mand ud for at hente os. Det er godt nok god stil. Han kommer kørende i rigtig fin knap 20 år gammel Jaguar, så på statelig vis køres vi tilbage til havnen.
Fra parkeringspladsen og til toppen er der lidt over 8 km at gå. Så + 16 km har vi vandret. Gennemsnits farten var 2.2 km/time