Klargøring til overvintning i Kerrea marina

Sommerens togt er overstået. Flere års forberedelse har stået på op til afrejsen, og endelig kom vi afsted. Og så skal vi allerede hjem igen.

Vi har fundet og skrevet med Kerrea marina, der er en af de større marinaer og samtidig undersøgt transportmulighederne tilbage til Danmark.

Vi kan vælge om vi vil lade båden blive i vandet, eller få den på land. Vi vælger at få den på land, og aftaler samtidig at lade værftet male bunden, og rengøre og polerer fribordet til foråret. Resten ordner vi selv.

Afsejling i morgensol

Afgang fra Kerrea i morgensol

Transporten kan finde sted på den samme dag, med meget lidt ventetid.
Først er der værftets vandtaxa til fastlandet og Oban by. Der er en del service inden afgang, idet der er flere der bliver hentet direkte på deres båd.

Fra Oban går der en langtursbus direkte til Edinburg Airport. Undervejs er der et mindre optrin ved et lyskryds. Ved siden af bussen har politiet stoppet en bil. Og pludselig spurter to yngre mænd væk derfra. De to betjente, der er en smule overvægtige kan på ingen måde følge med, selv om de halvhjertet løber/går i den retning de to flygtede forsvandt

I lufthavnen tjekkes der ind efter en laang kø, og vi kommer godt igennem security trods Michaels pacemaker. Vi får spist medbragte sandvich og kommer videre til gaten og op i flyet. Og turen hjem fjerner en time på grund af tidsforskellen.

Efter 13 timers transport er vi ude af CPH airport og klar til arbejdet igen

Vi glæder os allerede til næste år, hvor teamet bliver: Sandstrande i de Skotske Hebrider

Scotland And the Caledoniske Canal 2023, Sommertogter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *