Vi har arbejdet med at planlægge sejladsen i forhold til tidevandet. Idag er det så den ultimative udfordring. Vi skal igennem Kyle Rhea, et smalt sund på blot 1½ sømil, men med en tidevandsstrøm der kan stå med op til 8 knob. Det placerer sundet på linje med Doros Mor (som vi tog i modstrøm ved et uheld sidste år, Og Gulf of Corryvreckan som vi bevidst undgik at sejle igennem, p.gr.a den masive strøm.
Kyle Rhea er et sund på østsiden af Skye, og efter passagen skal vi finde vores ankerplads.
Vejret er halvkøligt 12-14 grader, og med ringe vind. På kysten er der spredt bebyggelse, og helt sommerligt set-up med sandstrand og badebro.
Vi har tidligere ikke været tilstrækkelig opmærksom på den kraft der kan være i tidevandsstrømmen, og har også haft problemer med at afkode hvornår det er højvande/lavvande, samt hvilken vej tidevandet løber ved henholdsvis høj- og lavvande.
Denne gang er vi bedre forberedte. Vi ved at på vestsiden af Skotland løber tidevandet mod nord, når det øger, og mod syd når det falder. Vi har også fundet en række lokale tidevandsstationer der viser hvornår det er højvande og hvornår det er lavvande. Så vi er klar.
Da vi nærmer os er der et norsk fartøj der er på vej igennem. Det giver lidt tvivl om vi nu rammer medstrømmen. Det gør vi.
Vi rammer Kyle of Rhea perfekt, og mærker lynhurtigt at der er kræfter så spil. Vi sejler 5,5 knob før vi rammer, og det er med en enkelt knobs medstrøm. Indefor et par minutter sejler vi 10,5 knob, altså en medstrøm på over 5 knob ialt. På videoen kan man se hvordan strømmen giver hvirvler og blankt vand.
Det er så koncentreret sejlads, at vi ikke rigtigt opdager at vi er kommet igennem, før farvandet igen breder sig ud, og vi kan sejle den sidste sømil til vores svajeplads.