I Gairloch er der to gæstepladser, vi ligger på den ene. Vi har ligget for svaj i tre dage før vi kom hertil og det sidste døgn med en lurende influenza, der heldigvis venter med at bryde ud til vi ligger i havnen. Da det samtidig blæser op de næste par dage, er det ikke det værste sted at blive syg.
Gairloch har en historie der går helt tilbage til jernalderen. Den har været besat af vikinger, og Norge har haft en andel af landet.
I den tættere fortid har havnen især været kendt for eksport af tørret fisk til Spanien, og fiskeriet fylder stadigvæk noget, kan vi se på de fiskefartøjer der regelmæssigt sejler ud fra havnen.
En lille tur i havnen, viser at skotterne er gode til at bruge blomster i deres bede og haver. Det er helt særligt så fint de er holdt, sammen med de offentlige bænke.
De er også glade for deres strande, der dog det meste af tiden ligger øde hen.
Og som en bonus på turen, får vi set en hjort oppe på kanten af de klipper der omgiver havnen. Meget uimponeret over os.
Om morgen skal vi videre. Men først skal vi betale havnepenge. Det viser sig ikke at være så nemt. Der er ingen havnefoged, og han tager ikke telefonen. Efter lidt tid dukker han op, og giver et par telefon numre. Han ved ikke lige hvordan det virker med at tage imod betaling.
Så efter vi er taget afsted, bliver betalingen ordnet via en samtale over mobilen.