Stonoway er vores første møde med de Ydre Hebrider. Øerne der er grænsen til atlanterhavet, og som er noget af det nordligste Skotland. Vi er på på højde med Stavanger i Norge.
Stornoway er den største by på de Ydre Hebrider, med cirka 8000 indbyggere, det er samme størrelse som Oban. Men hvor havnefronten i Oban var præget af 4 etages bygninger, fremstår Stornoway lavere med sine 2 etagers bygninger.
På vej mod marinaen, sejler vi forbi Lews Castle, med kulørte telte foran. Slottet er bygget af en rigmand i 1850´erne, der havde skabt sine penge på opiums handel i Kina. Idag bliver det brugt til events og herunder den største Keltiske festival HebCelt, der løber af stablen 6 dage efter vores ankomst.
Da vi sejler mod marinaen langs kajanlægget, bliver vi anråbt af en havnemedarbejder. Tina, kalder ham på kanal 12, og han anviser os plads 84, da der er meget fyldt i marinaen. Det er meget fint med den kontakt mellem både og havne.
En af de helt store attraktioner i Skotland, er udbredelse af de såkaldte Standing Stones. Pladser hvorpå der er rejst nogle store sten på højkant. Vi beøger Calanais, der er den ældste. Stenene er først rejst i en cirkel, og senere er der rejst sten som et kors, tværs gennem cirklen.
Atraktionen er på vestsiden af Lewis, i modsætning til Stornoway der ligger på østsiden. Så vi tager en lokal bus. De Ydre Hebrider har et areal på størrelse med Fyn. Men hvor der bor knap ½ mio på Fyn, bor der cirka 26-27.000 På de ydre Hebrider. Så her er tyndt befolket. Det afspejler sig også i bussernes størrelse. De har plads til 15-20 passagere.
Landskabet Calanais ligger tæt ved vandet, dog et stykke fra Atlanterhavet. Det er meget karakteristisk for det landskab vi har set.
