Fra Lemmer til Amsterdam er der ca 40 sømil. Det er sejlads hen over to store lavvandede søer der er inddæmret. Det kræver at gå igennem en sluse for at komme ind på Ijsselmmer, og tilsvarende at forlade den, for at komme ind på Markermeer. Når Amsterdam rammes, er der igen en sluse der skal passeres.
Søernes dybde er mellem 2 og 4 meter. Det tænker vi giver en begrænsning i bølgernes størrelse, og dermed hvor anstrendende sejladsen kan være. Ja til bølgernes størrelse, nej til at det begrænser anstrengelserne.
Selv om vi har sejlet i mange år, er det ikke altid forberedelserne er optimale. Vejrudsigten har vi styr på. Men sejlføring i forhold til vejret, er meget afhængig af temperaturen, og lokale forhold.
Lokale forhold er bl.a om middelvind og max vindstyrke er tæt på hinanden eller om der er stor forskel. Det betyder også noget om vi har travlt, og hvordan stemningen er ombord. Sejlads for sejl er komplext. Der er rigtigt mange variabler.
Sejladsen over Ijsselmeer er dårlig. Sejladsen over Markermeer er rigtig god. Vindstyrken mens vi er på vandet er næsten den samme. Dog med en smule mere vind på Ijsselmeer. Begge dag er målet lige mod vinden. Vi skal krydse for sejl, eller sejle mod bølgerne for motor.Så hvorfor er de forskellige?
En af forklaringerne er forberedelse og forventning. Efter at have været sejlet for motor i mange dage, glæder vi os til at sejle for sejl igen. Med respekt for vinden er der sat et reb i storsejlet, og rullet 5-6 omgange ind på genuaen. Men fladning af storsejl, og indstilling af skødepunkt for genua, har vi ikke gjort så meget ud af. Så den første time, med jævn vind går det fint. Da vinden som lovet øger er sejlføringen både i overkanten, og vi kan ikke krydse optimalt. I forvejen går Letitia ikke særligt tæt til vinden. Bølgerne er også svære at sejle i. Op til en meter i højden er ikke slemt, men de kommer rullende næsten lige så tæt som på et vaskebræt. Dvs vi banker en del pæle med nogle enorme plask der sender rystelser gennem skrog og mast. Det er anstrendende sejlads.
Så vores forventninger om lækker sejlads på næsten fladt vand, og med god fart, holder ikke. Vi bliver skuffede, stryger sejlene og sejler de sidste 10 sømil for motor. Her viser bølgerne for alvor tænder, og et af brædderne på vores bovspryd bliver revet løs, af den vedvarende neddykning i vandet, med den efterfølgende skovlende vand op på dækket. Farten der burde være op mod 5½ knob, ligger på mellem 3,7 og 1,9. Det er rent ud sagt dødsygt.
Ankommet til havnen efter sejlads over Ijsselmeer
Helt anderledes er det dagen efter.
Vores forventninger er sat anderledes. Vi ved det kan blive anstrengende, vi har sat 2 reb i storsejlet, der er rullet 6-7-8 gange ind på genuaen. Skødepunkt for genua er flyttet, storsejl er fladet mere. Vi er klar til udfordringerne på Markermeer. De udfordringer vi ikke havde forventet dagen før.
Og det bliver god sejlads. Bølgerne er næsten som dagen før, det samme er vinden. Men vi sejler bedre. Med denne sejlføring dagen igennem, topper vi med 7.1 knob. Det er vi tilfredse med, i en 30 år gammel, ti tons tung turbåd.