At ligge for svaj er at dreje lidt rundt, mærke vandets bevægelser overført til båden og at kunne kigge langt, på hvad der foregår på vandet. At ligge stille midt i naturen.
At ligge for svaj er at kunne aftenbade og morgenbade, spise både morgenmad og aftenmad i cockpittet og samtidig iagttage naturen.
At ligge for svaj er ro, også selv om det blæser. Vi holder meget af at ligge for svaj.
Jeg synes ikke det har været let at lære. Vi har ligget for svaj i mange år, men i starten var det med en vis skepsis. Holdt ankeret?
Vi har prøvet at ankeret er brækket løs en morgen, hvor vi alle spiser morgenmad i cockpittet. Vi har ligget for svaj om natten, og opdager pludselig at det ikke er de andre der driver – det er os. Det giver aktivitet og et udskudt måltid.
Vi har også haft problemer med at få ankeret til at bide i bunden. Det var dengang vi udelukkende anvendte Fortress, kun tre meter kæde og tovværk for resten. Det er glimrende i Roskilde fjord. Men ikke velegent til sand og bund med meget tang. Det er Fortress ikke konstrueret til.
Efter vi er begyndt kun at bruge kæde, er vi sluppet for problemer. Ankeret holder, og vi sover roligt om natten.
Vores ankergrej består af flere komponenter.
Den første er sikkerhed når vi ligger for svaj.
Engang var jeg på vej ud af Isefjord med nogle venner. Det var sent om aftenen og mørkt. Vi var tæt på at sejle ind i en sejlbåd der lå for svaj. Total mørklagt. Kun det svage omrids af den, fik os til at ændre kurs, og undgå kollision. Der kan sejles på alle tider af døgnet i de fleste farvande i Danmark. Og selv om de aller fleste sejler i dagslys eller skumring, er vi altså også nogle der sejler om natten. Det er ikke god stil at udelade at vise, hvor man ligger med sin båd om natten.
Vi bruger altid vores ankerkugle om dagen, og har toplys, der lyser horisonten rundt, tændt om natten.
Det andet er selve ankergrejet.
Vi har tre anker ombord.
Vores Delta anker i stævnen
Vores hovedanker er et 16 kg Delta anker. Størrelsen på ankeret er valgt ud fra producentens anvisninger. Det har vi været meget tilfredse med. Vi har brugt det i danske, norske, svenske og tyske farvande.
Vores Bruce anker
Som hækanker har vi et Bruce anker med ti meter kæde og 35 meter blytov. Det har vi primært brugt i de små naturhavne i Sverige, når vi har ligget tæt til klipperne.
Vi har endnu tilgode at bruge det som anker på en varm sommerdag, hvor vi ønsker luft i cockpit og salon, med hækken op mod vinden.
Vores Fortress anker
Vores tredje anker er et Fortress. Rigtigt godt i blød mudder. Det er lang tid siden vi var haft behov for det.
I dag anvender vi udelukkende kæde. Vi har 90 meter kæde af 8 mm tykkelse. Det skal holde en båd på 37 fod, og en vægt på 10 ton. Kædens længde afspejle, at jeg tror at vi max. kommer til at ligge på 15 meter vand i en vindstyrke der kræver 6 gange vanddybden. Er mere påkrævet har vi blytorv ombord, der kan forlænge kædens længde. På kæden er der indsat mærker på de første 40 meter, for hver 2½ meter. Så er det enkelt at vide hvor megen kæde der er lagt ud.
Kæde har både sin vægt og sin udformning med sig. Det kræver et stort træk at løfte 10, 15 eller 20 meter kæde strakt ud fra bunden og op til båden. Vægten sørger for et vandret træk på ankeret hen over havbunden, og hjælper til at ankeret ikke river sig løs. Udformningen af kæde giver en stor overflade, der giver friktion, når kæden trækkes gennem og løftes op af havbunden, når denne er mudder, sand eller ler. Når man bruger kæde, skal der en del vind til, før der begynder at komme belastning på ankeret.
Kædens anden virkning er fjeder effekten. Den virker som en fjeder der langsomt strammes op, og derefter bliver slappere igen. Den bidrager til at der ikke er bratte ryk i båden.
Vi har elektrisk ankerspil. Det er vi glade for. Vores gamle manuelle ankerspil havde dels lidt friktion, dels en udveksling der gjorde, at der skulle arbejdes meget for at få kæden op.
I dag er går det hurtigt at få selv megen kæde op, med en hastighed på over 20 meter per minut.
Den tredje er vores teknik
Under sejlads har vi en lidt løs ankerkæde, så der ikke er en konstant belastning på kædehjulet. Og vi har fastgjort ankeret så det ikke utilsigtet kan hoppe ud.
Stævnen med ankerfastgørelse
Vi har arbejdet med vores udlægning af ankeret, så det får gode betingelser for at sætte sig optimalt fast.
Vi starter med at sejle det sidste stykke hen til vores udsete svajeplads for motor. Som regel ganske langsomt og kontrolleret. Det sidste stykke for bådens opskud.
Når vi ligger næsten stille, køres ankeret ned med spillet. Samtidig tager vinden båden, og den begynder at drive. Der udlægges kæde så det følger båden bevægelse væk fra ankeret. Når der er lagt ud til to gange vanddybden, stoppes for mere kæde ud, og vi ser om ankeret får så meget fat, at kæden strammes op, og stævnen går i vinden. Er det tilfældet (og det er det som regel), lader vi båden drive igen samtidig med der lægges mere kæde ud. Det gentages nogle gange. Afhængig af vindstyrke, lægges der 4-6 gange vanddybden.
Mens vi gør båden klar efter dagens sejlads, ligger vi fortsat og lader motoren køre og ser om vi tror vi ligger stabilt.
Den sidste test er for motor i bak. Først i tomgang, og herefter for stigende antal omdrejninger. Ligger vi stille fortsat, er vi helt trygge ved vores kommende svajeplads.
Er det vindstille, og vi derfor ikke driver når kæden skal lægges ud, bruger vi motoren til at bakke langsomt med, så kæden strækkes ud, når anker og kæde lægges ud.
Er det en bund med store sten, kan fastgørelsen af ankeret godt drille, indtil det virkelig sætter sig.
For at undgå unødig belastning på ankerspil og kædehjul, fastgøre vi et stykke solidt tovværk til kæden med en krog, og føre det gennem stævnens klyds og fastgøre det til stævnens klampe. Der køres derefter lidt mere kæde ud, så den på intet tidspunkt, strækkes helt ud mellem tovværk på kæden, og ankerspillet.
Er man usikker overfor om det holder, kan der sættes en eller flere ankervagter. Den kan være indeholdt i bådes GPS, kortplotter eller være en app til smartphone eller tablet.
Selv finder vi to punkter på land som vi holder overét. Ændre dette forhold sig, driver vi for ankeret.
Princippet er lidt ligesom at sejle efter båker. Er de ikke overét når man sejler efter dem, er man til den ene eller den anden side i sejlrenden.
I 2016 fik vi elektrisk ankerspil for første gang. Det havde vi glædet os til at prøve af. Jeg tror vi havde en forventning om at ankerspillet både kunne hjælpe med at brække et fastsidende anker løs af bunden, og at ankerspillet kunne bruges til at trække båden tættere på ankeret, også i blæsevejer. Ingen af delene er dog tilfældet. Ankerspillet kan bruges til at trække ubelastet kæde ind, og et anker op der er frit, eller kun sider let fast i havbunden. Det er det tilgengæld også rigtigt godt til, med en hastighed på over 20 meter per minut, tager det ikke lang tid..
Vores teknik er forskellig og er afhængig af vindstyrken. Motoren er tændt under alle omstændigheder, da ankerspillet kræver en del energi når det er i gang, og det får strøm fra start batteriet.
Er det svage vinde trækkes båden fremad alene af ankerkæden.
Det første der frigøres er tovværket der er bundet til kæden. Derefter trækkes kæden op med spillet, så længe den er fri, og der ikke er belastning på ankerspillet. Når kæden er ved at være tot, vil vægten af den trække båden frem, så der igen kommer løs kæde der kan trækkes ind. Så der er en vekslen mellem at trække kæde op og få båden til at bevæge sig fremad. Når der er 7 – 12 meter kæde tilbage, skal der gøres plads i kædekasse til det resterende. Vores kædekasse er ikke stor nok til at kæden kan være der, hvis vi ikke gør plads. Den øverste del af den kæde der lige er kommet ned i kædekassen, skal skubbes over i en af siderne, så der kan blive plads til den resterende kæde. Herefter trækkes resten af kæden og anker op. Sidder ankeret rigtig godt fast, kan man ved at sejle hen over det, få det brækket løs af bunden.
Er der mere vind, så ankerkæden fungere som en fjeder, bruger vi motoren i tomgang til at sejle tættere på ankeret, samtidig med der trækkes kæde om bord. Igen skal der cirka midtvejs i optagningen, gøres plads i kædekassen til det resterende kæde.
Vi er kun to om bord, og har nogle tegn vi bruger som signaler til den der står ved roret og betjener motoren. Vind kan gøre det vanskeligt at høre hvad der bliver sagt.