Vi har ligget godt ved Femø. God læ for bølgerne, god holdebund, godt vand at bade i og ingen larm fra den netop igangskudte jazz festival:-)
Storsejlet kommer op inden afgang. Det bliver, igen, bidevinds sejlads i en kort og krap sø, der begrænser lidt af vores fart, når stævnen rammer bølgerne.
Vi arbejder med skødepunktet til genuaen, så vi kan gå tættere til vinden. To huller frem, giver 15 grader. Det kan mærkes.
Skødning har vi gerne ville arbejde mere med, men det har været svært at finde både tiden og den rigtige vind. I år vil vi gerne arbejde med mere optimal skødning.
Vi bliver dog brat revet ud af vores træningstanker, da der lyder en lyd, og derefter lyden fra en blafrende genua. Vi holder uændret kurs, og et kig i mastetoppen viser også uændret vindretning. Et blik på genuaskødet giver et svar. Der er en klump skøde viklet omkring skødeviseren på skødeskinnen. Og der er noget andet også. Et kig på fæstet for skildpaddeblokken der føre skødet fra skødeviser til spil, giver den endelige forklaring. Dækket omkring skildpaddeblokken er revet op. Uforklarligt i en vind på 6-8 m/s, og noget kraftigere pust
Her burde der være en skildpaddeblok
Den løsrevne skildpaddeblok og dens underlag
Vi er lidt rystede. Men nu skal der ro på situationen, og vi skal videre. Genuaen rulles ind, og skødet frigøres. Imens sejler vi videre med storsejlet. En kraftig blok findes frem og fastgøres i et passende hul i rælings listen. Genuaskødet føres igennem og op til spillet, og så er vi klar igen.
Med et stort hul i styrbord sidedæk.
Vores tro på at vi ejer en bundsolid engelsk sejlbåd, er blevet rokket lidt.
Sejladsen fortsætter, og det bliver en sejlads mæssig god dag med fuld sejlføring. Først syd om Omø, herefter nord om Langeland, gennem en uafmærket rende gennem revet nord for Lohals, og så sydpå med Langeland på den ene side, og Fyn på den anden. Vinden drejer lidt i løbet af dagen, men det er kun få kryds der er nødvendige, trods den meget skiftende kurs. Noget godt er der at sige om dagen, hvor hullet i dækket ikke rigtigt har bundfældet sig.
De sidste par sømil ind i Thurø bund sejles for motor.
Dagens oplevelse er for mig på mange måder essensen af sejlads. Situationen skal kunne håndteres, der skal lynhurtigt skabes et overblik og man skal kunne komme videre. Jeg kan ikke bare stige af, lade andre klare problemerne og tage bussen hjem. Udfordringen skal håndteres.
Også efterfølgende. Forsikringsselskabet vil have en havari konsulent ud og se på skaden. Jeg er spændt på hvad han siger. Vi har besluttet os for at fortsætte ferien som planlagt.
Der er efter sigende en rigtig god holdebund i Thurø bund, og med den lovede vejrudsigt, får vi brug for det. Vi er ikke alene. Fire andre både har fundet samme ankerplads, og vi ligger og svajer natten igennem på 3-4 meter vand, med kæde svarende til 8 gange dybden. Og ankeret sidder urokkeligt fast.
Her sidst på dagen, søges dækket tætnet med fugemasse, det løsrevne dæk ovenpå og fastgjort med 7 skruer i dækket. Det ser også pænere ud end et hul. De næste par dage viser at det desværre ikke er helt tæt, så der løber vand ind i klædeskabet med skjorter og poloshirts. Det må tætnes senere, når jeg kan få fat på materialerne.
Lige netop i Thurøbund, ville jeg måske overveje, at kigge forbi Walsted og høre om ikke de i en ruf kunne klare den i samarbejde med forsikringen…
Hej Martin
Rigtig god ide, som jeg ikke tænkte på da det skete for et par dage siden. Vejret og vinden fik os til at haste videre efter kontakt med forsikringsselskabet.
Venlig hilsen
Michael