Men den skal vi ikke til. Vi lægger os for svaj på den modsatte side.
Først skal vi frem. Vejrudsigten er i drillehjørnet. En del vind, der følger med os som bidevind og relativt lave temperaturer er udsigten da vi sejler fra Stubbekøbing havn. Det viser sig heldigvis at blive en det herlig sejlads.
Tidligere sejlede vi ofte med fuld sejlføring. I dag arbejder vi med at finde en god balance i båden, og en god fart.
Så vi starter med 1 reb i storsejlet og 5 omgange på genuaen, og arbejder os frem mod Danmarks smukkeste bro.
Farø broen er simpelthen harmonisk i sin bygning og i sin størrelse. Den falder godt ind i det omgivende landskab. Og den skal vi under.
Vi sejler med en tysker i en tung træbåd der har alle kludene oppe. Flot syn. I 360 grader videoen kan han findes.
På den anden side af Farøbroen, reber vi yderligere på genuaen, uden det påvirker farten nævneværdigt. 7,8 knob bliver dagens topfart, og det meste af tiden sejler vi over 6 knob.
Det sidste stykke frem mod Femø krydser vi, finder et sted at lægge ankeret ud på 4 meter vand og kæde til 6 gange dybden. Og solen kommer frem. Det bliver en god aften.