Glæder og udfordringer med vores ældre genakker

Knækket karabinhage

Knækket karabinhage

 

Ud af øjenkrogen ser jeg skødet til genakkeren synker ned, nærmest i slow motion. Og sejlet begynder med det samme at stå og blafre. Hvad sker der? Det er fæstet med en karabinhage af stål.
Men min undren må vente. Sejlet skal tæmmes, og det gøres ved udramatisk at trække strømpen ned over sejlet. Bum – så er der ro, og skødet kan trækkes op fra vandet. Karabinhagen er knækket.

Sejlads med genakker synes vi er mindre udfordrende end at sejle med spiler, hvor vi også skal håndterer en spilerstage oveni.
Genakkeren har et bredere anvendelsesområde, så den også kan klare en foran på tværs. Plat læns er udfordrende men kan lade sig gøre, som det ses på videoen.

Vores genakker fulgte med båden, og vi har ikke brugt den ret meget. Dels har strømpen drillet nogle gange, hvor den har været svær at få op eller ned, dels synes vi sejlet kræver mere opmærksomhed end genua, så til familiesejlads med børn, går der opmærksomhed fra dem til sejl og sejladsen.
Når sejlet så er oppe, så skal der ikke megen vind til, før båden kommer op i fart, og det er lækker sejlads, også i en dansk sommer hvor temperaturen har mere end svært ved at nå de 20 grader.
Vores tidligere problemer med strømpe faldet, viser sig også i år. Efter situationen, inspiceres toppen at strømpen, hvor der er fastgørelse af tre elementer i en solid og stor stålring. Stålringen bruges også til fastgørelse af genakkerfald.
– Der er strømpen
– Der faldet til strømpen der har en indbygget lille blok
– Der genakkeren

Det viser sig at de tre elementer kan sno sig om hinanden, hvis genakker faldet ikke monteres korrekt, og de tre elementer er fri af hinanden. Er det ikke tilfældet kommer der friktion på genakker faldet, og det kan være svært eller umuligt at trække strømpen op eller ned. God erfaring at få til fremtidig genakker sejlads.

Vi er lige nu på vej mod Mariager Fjord, og har et stop tilbage før vi er ved indsejlingen. Målet er kysten lidt nord for øen Hjelm, og syd for Jernhatten, hvor vi håber på lidt bølgelæ om natten. Jernhatten er en 49 meter høj klint med en historie. Den vil vi gerne gå på opdagelse i, men det må blive en anden gang.

Efter en dukkert med en gin og tonic

Efter en dukkert med en gin og tonic

 

Vindmæssigt er det en rolig aften og nat. Vi ligger på 3½ meter meget klart vand. Der er sandbund og vi har kæde ude svarende til 7 gange dybden. Der er god holdebund.

Bølgelæ er her desværre ikke. Bølgerne er små, men de kommer på tværs af Letitia, og vi ruller ret kraftigt fra side til side.

Med bølge retning og vindretning der ikke følger hinanden, bliver det en anstrengende nat.

 

 

Gem

De smukkeste ankerpladser 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *