Brand i en svensk sejlbåd

På vej forbi indsejlingen til Dragør havn, lå der en mindre sejlbåd og så lidt sløret ud. Da vi kom nærmere kunne vi se det så ud som røg. Da vi kom ind i vindretningen, kunne vi også lugte at det der nok var noget ild i sejlbåden.
Vi gjorde ikke noget, sejlede blot forbi og håbede alt gik godt. Der var megen opmærksomhed omkring sejlbåden.
På land var der adskillige redningskøretøjer med udrykning på, og de holdt blot og ventede.
Sejlbåden så ud til at blive slæbt af en mindre motorbåd – det gik ikke så hurtigt.
Der lå en stor motorbåd og cirklede tæt på sejlbåden. Måske lå den parat, hvis der var nogen ombord på sejlbåden, der blev nødt til at forlade den.
Over VHF blev sejlbåden kaldt.
Og en PILOT kom også ud og var tæt på sejlbåden.

Vi ved ikke hvad der var sket, og hvordan det endte. Håber det endte godt. Men det gør indtryk at der er nogen på vandet der har sikkerhedsmæssige problemer.

Vi fortsatte vores sejlads nordpå mod Hven, på årets første sejltur. God dag. Drej rundt på videoen, og se hvordan vores sejlads forløb

 

Efterskrift d. 24/5
Vi har været interesseret i at høre om det forløb godt, og har efterfølgende søgt efter oplysninger. På hjemmesiden hb.dk (hovedstadens beredskab) fandt vi i dag dette. Det var alvorligt.

Ild i motorrum på sejlbåd. Beredskabet sejlet ud til båden, med lodsbåd og påbegyndte slukning med håndslukkere. Båden bugseret ind i havnen og røgdykkerhold indsat med HT. Flydespærringer udlagt for at forhindre spredning af brændstof i overfladen. Da båden tager vand ind og for at undgå forurening i havnen, bliver det besluttet af få båden ind på land via lokal vognmand. 800 liter forurenet slukningsvand pumpet op og overdraget til miljøafdelingen i Dragør. 1 patient overdraget til ambulancetjenesten.

Forårstur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *