Vi skal ikke så tidligt op, for at se solopgang i efterårsferien. En af fordelene ved at sejle i udkanten af sæsonen.
Kulde har vi respekt for. Og vi elsker at komme på vandet, klædt varmt på, mærke efteråret i ansigtet og efterfølgende, at hygge nedenunder med levende lys.
Kulden skal der tages hensyn til i efterårsferien. Er vi kolde, er det ikke sjovt at sejle, og vi kan få et sikkerhedsmæssigt problem, hvis musklerne bliver så kolde at fingrene mister kræfter, og øvrige muskler ikke fungerer optimalt når vi arbejde i cockpit eller på dæk.
Vi har holdt efterårsferie på båden 17 gange siden 1998 under meget varierende vejr forhold. Og det er lykkedes os at holde varmen alle årene.
Det er vigtigt at vores hænder, fødder og især hoved er godt pakket ind. Fra hovedet forsvinder 80% af vores kropsvarme. Bruges hue, hentes der meget varme.
Vi bruger nogle af de stykker tøj, som vi også bruger på vores vinterferie, bruger lag på lag, så det er let at få den rigtige mængde af tøj på, og kombinerer det med sejltøj.
Med dette, ikke altid top-maritime udstyr, har vi sejlet 3-5 dage i efterårsferien. Vi har sejlet rundt i Roskilde fjord og Isefjord. Sejlet til Kullen og København, og et enkelt år besøgte vi Århus. Og det har fungeret.
Tøj når vi sejler
Inderst har vi skiundertøj. Fordelen er, at det ikke suger vand. Så hvis vi har fået varmen og sveder lidt, trænger det igennem til næste lag, og vi har ikke vådt tøj direkte på kroppen.
Så kommer, T-shirt, bukser, varm trøje og yderst har vi en heldragt med indbygget opdriftmiddel svarende til en redningsvest. Den er vandtæt (næsten) og rigtig god til at holde på varmen. Du kan se Tina med dragten på her
På hovedet har vi hue (vi har huer med på båden året rundt), på fødderne støvler (gummistøvler med indlægssål og ekstra strømpe er også godt. Tidligere har vi brugt vores vandresko der også er vandtætte) og på hænderne vandtætte handsker. Især vores ski handsker er gode til at holde varmen. Neopren handsker har vi også med.
Varmekilder under dæk
Sutsko er gode. Dørken er næsten altid kold i ydersæsonen.
Vi har tre olielamper. En væghængt og to flytbare. Især den væghængte varmer meget.
Fyrfadslys giver en god varme. Et tændt lys varmer svarende til 35 watt. Har vi tændt ti stk., er det som en lille el ovn på 350 watt. Bunden af en stor gryde er også godt, men er den for høj, er det begrænset med iltudskiftningen, og dermed hvor mange lys der kan være tændt på samme tid.
En el-varmeblæser med tre trin kan vi bruge når vi ligger i havn. De tre trin er praktiske, da det er meget forskelligt hvad der er muligt at trække af strøm i den enkelte havn.
Madlavning giver også en del varme.
Så vi bager når vi er færdig med dagens sejlads. Dejen sætter vi over før vi sejler og placeres et køligt sted ( et skab eller kistebænk), så den ikke hæver så hurtigt.
Og varmen fra to gasblus giver også rigtig god varme.
Vi har en regel om at der ikke er tændt levende lys når vi sejler. Det er kun når vi ligger i havn eller på en rolig svajeplads.
Specialudstyr til at holde varmen om natten?
Næ, det har vi ikke haft brug for. Tidligere havde vi vores soveposer fra den gang vi tog på vandretur. De senere år har vi brugt dyner beregnet til tre sæsoner. det har fungeret fint.
Morgnerne?
De kan være kølige. Og er det tidspunkt på dagen hvor den varme kaffe smager allerbedst.
Vi har to stk uldplaid med ombord. Om sommeren bruger vi dem i de kølige aftener i cockpittet. I efterårsferien til de kølige morgner i salonen