Vi er på vej på årets sommertogt. Destination er en lille gruppe øer hvor den militære fæstning Suomenlinna ligger. Den er enorm, meget velbevaret, og optaget på Unescos verdensarv liste allerede i 1991. Byggeriet startede 1 1748, og brugen af fæstningen sluttede først i 1972. Suomenlinna, eller Sveaborg som den hedder på svensk, blev bygget da Findland var under svensk herredømme som et værn mod Rusland. Det holdt dog ikke. I 1808 blev fæstningen indtaget af russerne, og Finland var under rusisk herredømme frem til 1 verdenskrig, hvor landet blev selvstændigt.
Der er en lille lystbådehavn i tilknytning til øerne med Suomenlinna, hvor vi håber der også er plads til os et par dage.
Og så er der gratis færge transport ind til Helsinki, som vi også gerne vil udforske.
Det er første år med vindgenerator. Det har vi store forventninger til. I kombination med et 100 watt solcelle panel, burde vi få et pænt energi tilskud til vores batterier. Vi er også spændt på hvor meget den larmer. Den begynder først at snurre ved 3,5 m/s og indtil nu har vi ligget i læ i havnen, og har ikke hørt den drejer rundt.
Det er andet år med mad på glas. Sidste år blev vi positivt overraskede over den luksus der er i at kunne åbne et glas med hjemmelavet indhold, varme indholdet op og koge nogle ris/pasta/kartofler som tilbehør.
I år er vi gået All In. Vi har mere end 20 aftensmåltider til 2 personer, syltede frugter til vores morgen yoghurt, fiske postejer til salater og persille pesto til frisk brød.
De er stuvet i pantry og i et stort rum i vores agterkahyt. Nu skal vi så finde rutinen med hvor vi skal gøre af de brugte glas.
Og så har vi igen haft vand indenbords. 130 liter + det løse. Vand der både er under motoren og i hele kølsvinets længde.
Vi har ellers arbejdet meget med vand tidligere. Med ferskvandet har vi fået udskiftet samlinger, pumpe, blandingsbatterier og placeret slanger så de ikke slides på skrueaksel. Med saltvand har vi fået skiftet skrueaksel pakning, kølevandspumpe og o-ringe på rorstammen. Og alligevel har der alle årene været en utæthed. Til sidst fandt vi den (forhåbentlig sidste) årsag. Skrueaksel pakningen havde rykket sig. Den var tæt op til cirka 1000 o/m. Men ved højere omdrejninger fossede vandet ind. Faktisk cirka 130 liter på en sejlads fra Dragør til Brøndby havn, hvor vi gik for motor.
Den er nu skubbet tilbage på plads. Næste 2 cm kunne den rykkes tættere på den anden halvdel der er fastmonteret på stævnrøret.
Så skrueaksel pakningen holder vi øje med i år.