Genakker sejlads er altid spændende
Vi har tit glæde af genakkeren i mindre vindstyrker, men den kræver opmærksomhed, og der kan være stærke kræfter på spil, hvis der kommer et pust.
Som regle går det dog fint, som det ses på videoen her.
Men der kan også ske noget uventet. I logbogen står der klokken 14.35: Rigtig god sejlads. Toilet tanken kan ikke tømmes, eller fungerer alt som det skal.
Et par minutter efter har beslaget der holder nedhalet til genakkeren revet sig løs, og det er pulpitten der holder linen til genakkernen, og sørger for at vi næsten sejler uændret. Heldigvis er der ikke så meget vind, og forliget er næsten strakt. Så øjet i faldbaarmen kan fæstes til rælingslisten med en ny line, nedhalerlinen kan frigøres, et nyt øje kan monteres på bovsprydet, nedhaler linen føres igennem og fastgøres til øjet på genakkeren. Nedhaleren strammes op, den midlertidige line frigøres og vi sejler igen med genakker monteret på rette vis.
Men de skæve bølger får det til at gå galt igen. Da der kommer en sø, samtidig med en smule uopmærksomhed hos undertegnede, blæser genakkeren rundt op den indrullede genua, og sidder fast i den nederste fjerdel, samtidig med den stadigvæk trækker i de øverste tre fjerdedele.
Det lykkes ikke at frigøre den, fra forstaget, så strømpen trækkes ned over genakkeren. Et kæmpe arbejde da linen til skødet også er blæst med rundt om forstaget, og dermed ikke kan løsnes og tage power ud af den trækkende genakker. Så det sker langsomt i den fortsat rullende sø. Til sidst lykkedes det, og den pakkes væk. Det passer med at vinden aftager. Og vi fortsætter for motor ind i andet døgn.