Eller learning by doing
Tidevand og tidevandsstrømme, dvs forhold i havet man kan planlægge med, er vi ikke vant til i DK. Så vi tog afsted fra Peterhead, da vi synes det passede os. Forude lå 35 sømils sejlads mod en lille havn, Whithehills, som så noget spændende ud at anduve. Det går fint med udsejlingen efter aftale over VHF radioen med havnechefen. Og det er spændende at se havnen, der er kæmpestor, uden tåge, og at se kyststrækningen som vi aldrig fik set da vi kom sejlende.
Da vi så sætter kursen nordpå, ser at vi holder en god fart gennem vandet, når vi ser på vandet. Vi opdager så at farten er på 2,9 knob. Vi burde sejle mindst 5. Da vi konsultere vores strømkort, og tidevandstabeller, kan vi se at vi er gået ud på det tidspunkt hvor der er modstrøm i vores retning, og det vil der være de næste 5 timer, op til 2 knob. Super! Det kan blive en lang dag på vandet.
Efter en times tid, bliver vi dog hjulpet af tiltagende vind. Først er der en byge der lægger sig over os, derefter et regnvejr der begge giver en del vind. Faktisk så meget at vi kommer op på turens topfart, 8 knob, med et fuldt storsejl og 7 omgange på genuaen. Vinden er først plat læns, senere halvvind.
Det er en flot tur langs kysten. De små landsbyer afløser hinanden som de ligger tæt på vandet, og kysten rejser sig med bratte skrænter mod havet. Vi passere et fuglefjeld, med et fantastisk liv, og fugle der dykker ned i vandet. To gange er der også en ryg i vandet der langsomt hæver sig og derefter glider ned igen. Det ser anderledes roligt ud end de delfinder der svømmede med os i Nordsøen. Det kan være en vågehval, rygfinnen og farven tyder på det.
Vi nærmer os Whitehills marina, og Tina kalder den over VHF. Der er lidt problemer, men via en fisker lykkedes det. Fiskeren fortæller at der er to meters dybde i havnen, og det bliver lavere, so don´t hang around, get in . Og det gør vi så. Da vi sejler ind i havnen bliver vi fotograferet. Det er havnefogeden der er ude på yderste molehoved for at hjælpe os ind. Vi skal sejle meget tæt på molen, 20-30 cm, og vende skarpt ved de to hjørner vi passerer.
Det lykkedes, og den efterfølgende fisker giver os en thumps up! At anduve ved lavvande, er ikke det bedste.