Helsinki ligger ned til vandet. Der er en lang kyststrækning og en mængde af pladser til motor og sejlbåde. Mange er tomme, måske er de ude og sejle. Helsinki åbner sig mod os der ankommer til byen fra vandsiden.
Finland har en noget broget historie. Det har været under både svensk og russisk overherredømme, hvilket præger storbyen Helsinki. Og Finland blev først selvstændigt i 1917, og er dermed som stat kun 102 år gammel.
I 1713 blev Helsinki brændt ned af russerne, og det var først i 1812 under russisk overherredømme, at Tsaren besluttede at Helsinki skulle være administrations hovedstad. Dengang var der 4000 indbyggere i Helsinki.
Helsinki har derfor ikke, i modsætning til mange andre hovedstæder, en gammel by kerne. Byen er planlagt i nyklassiscstisk stil med blandt andet brede boulevarder, af den tyske arkitekt Carl Ludvig Engel.
Efter selvstændigheden har Helsinki har udviklet sig eksplosivt, og har i dag over 600.000 indbyggere.
Historien præger byen når vi går igennem den. De er brede veje, langt mellem mange af husene og mange parker og pladser. Byen har en luftighed, ikke en knugende tæthed, som der kan være i middelalderbyen i København.
Finland har design som en signatur. Og det første eksempel vi skal se, er en kirke der er blevet bygget efter at have vundet en arkitektkonkurrence i begyndelsen af tresserne. Resultatet skabte debat. Og da vi ser kirken, forstår vi hvorfor.
Kirkerummet er sprængt ind i den massive klippe. Loftet er rundt og er svagt hvælvet. Fra midten og ud, er der lagt en kobber streng i en cirkel. Kobberets længde er på 22 km.
Rummet får et fantastisk lysindfald, gennem vinduer der fortsætter fra kobberet og ud til kirkerummets kant. Det er et fantastisk stykke arkitektur.
Næste besøg er ved den finske domkirke. En helt hvid og imponerende kirke, der tårner majestætisk på Senatstorvet, og dermed er et af de højeste punkter i byen.
Indenfor er den, i modsætning til andre kirker, næsten ikke udsmykket. Der er alt og orgel, men ikke altertavler, malerier i loftet eller andet. Det giver den et strengt udtryk, der passer fint med den hvide farve der går igen indenfor. Kun omkring orglet er der lidt farve
Den sidste kirke vi ser er den ortodokse kirke, tegnet af en russer og domkirke for det ortodokse mindretal. Den er bygget i røde teglsten, og med hele 3 gyldne kupler.