Anstrengende dag på Gulf of Riga mod den lille ø Kihnu

Skal det være møgvejr, lad det være møgvejr, sagde jeg til mig selv. Herefter begyndte det også at hagle.
Vi sejlede under en kraftig byge. Sejlene var heldigvis taget ned. Der kom megen vind, kraftig regn, torden og enkelte lyn. Og så lige haglene oveni. Sejlene vaf heldigvis taget ½ time forinden.

Hagl på dørken

Vi er på vej mod Riga, og skal ud og sejle i Riga Bugt senere. Der er lovet op til 10 m/s fra vest, og det ser nogenlunde konstant ud. Så vi har planlagt med en dag på vandet med rebede sejl på en halvvind/foran for tværs.
Men det er ikke stabilt blæsevejr, som det har været dagen forinden. Det er bygevejr, og der er nogle af bygerne der er meget vind i. Og mellem bygerne er der ikke så megen vind. Vindretningen er heller ikke som lovet. Sådan er det med bygevejr. Vinden drejer i forbindelse med bygernes kommen og gåen.

Bygen der har været ind over os

Da vi kommer fri af fastlandet og de store øer, kommer dønningerne fra gårsdagens blæsevejr også. Og de er store. En finne i Kihnus havn, fortalte senere at han altid synes der er stor sø, når han sejler på Riga Bugt. Det trøstede os lidt. Vi synes det er anstrengende sejlads. Så anstrengende at jeg beder om at få en livline da endnu en sort sort byge driver hen mod os. Megen vind, og bølgerne der gør det svært at stå op i cockpittet, uden at tumle omkring, er ikke sikkert uden livline. Så på med den.
Når vejret er på denne måde, er vi glade for vores 4 timers vagtsystem. Det er overskueligt at komme igennem en vagt, Og vi kan restituere mellem vagterne, i tryghed i at den anden kan håndterer båd, sø og vejr.

Og en opfølgning på følgetonen om vandet. Da jeg på et tidspunkt skal bruge vand, kommer der intet ud. Hen og kigge på el panelet: er vandpumpen slået til? Ja.
Tænde for vandmåler: Er der vand i tanken? Nej
Åbne ned til kølsvinet: Er der tørt dernede? Nej der svømmer 200 liter vand rundt.
Åbne ind til motor: Er der vand derinde? Ja, men der kommer ikke mere ind.
Konklusion: Der er igen en defekt i slangesystemet til vores ferskvandssystem. Da motoren køre, må et check af hvor det kan være, vente.
Vi kan sejle videre, vi har DK vand og varmt vand på termokanderne, så vi lider kun på stoltheden over det sker igen, ikke på tilgængeligheden af drikke vare.
Da vi kommer i havn er der et venligt yngre finsk par, der vinker os hen til at ligge udenpå deres båd, i den lille fyldte havn. Dejligt med gæstfrihed.

To slanger der er gået fra hinanden

Et kig i motorrummet, samtidig med start af ferskvandspumpe (der en lille smugle vand tilbage i tankene), viser hvor vandet løber ud. Det er to slanger der gået fra hinanden, trods dobbelt spændbånd. De samles igen, der fyldes vand på og vi er kørende igen.

Helsinki, Tallinn og Riga 2017, Teknik og metoder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *