Der er forskellige opgaver som havnefogeder tager, eller får af deres arbejdsgiver. Og der er forskellige måder som sejlere tager imod dem på. Vi har mest taget dem som de kommer, det er vi ved at ændre på nu.
Da vi sejlede i Skotland, lærte vi for første gang at kalde havnefogeden før anløb. Der er meldepligt derovre. Det lærte vi at sætte pris på. Når vi kom blev vi anvist en plads, og fik hjælp til at lægge til. Det var en vigtig opgave for havnefogeden.
I Holland skulle vi kalde broer og nogle havne tilsvarende, og fik venlig hjælp.
I Danmark og Sverige oplever vi mest høflig selvbetjening, og fokus på at havneafgiften bliver betalt.
I år har vi været mere offensive med at kalde havnene før vi kommer, og høre om der er plads, og om der er særlige forhold.
Det prøvede vi også før vi sejlede ind i Sandhamn havn i dag. Og det fungerede. Tina talte med havnefogeden et par timer før vi kom, hørte hvordan plads situationen var og spurgte om der var mulighed for at få noget hjælp. Vi skulle lægge os ved anden bro i fiskerihavnen, ringe til ham når vi sejlede ind i havnen, så skulle han nok sørge for noget hjælp. Og det fungerede det hele. Trods de 12-14 m/s som vi sejlede ind i. Vi fik en god plads med stævnen mod vinden, ikke noget panik og fire fortøjninger på.
Vi startede ellers to dage tidligere i Ruhnu med en gå tur ind til den lille by på øen. Målet var dels den ældste trækirke i Estland, dels at se om vi kunne købe noget flaskevand. Vi fandt kirken, og det er en stor oplevelse. Flaskevandet fik vi ikke da udsalget i posthuset var lukket fordi det var søndag.
Den nye og den gamle kirke ruhnu
Kirken er bygge i 1641, og er således over 350 år gammel. Da den blev for lille i begyndelsen af 1900 tallet, blev der klods op ad bygget en ny i sten, men med meget af det samme udtryk. Det giver en helt særlig følelse af tidens gang, at se de to kirker ved siden af hinanden.
Det er en lille hyggelig ø at gå rundt på. Skoven har ikke store træer, men virker gammel. Der er en blanding af gamle og delvist misligholdte huse, til gamle velfungerende huse og til helt nye og flotte træhuse. Og venlige mennesker der hilser.
Sejledsen startede roligt, med kun lidt vind. Og vi fik en flot solnedgang den første aften
Dagen efter begyndte vinden at friske op, det havde vi længtes efter, så vi satte sejl, og Tina startede med afslappende hybrid sejlads
Vinden fortsatte med at øge helt frem til vi anløb Sandhamn næste dag. Det samme gjorde bølgerne. Koncentreret sejlads med god fart i den medløbne sø