Pludselig sejlede vi i tåge, og efterhånden også mørke

Hvor vil du helst være, spurgte Tina

Det ved jeg ikke, svarede jeg

Vi er lidt pressede. Der er under ½ sømil til Øresundsbroen, og vi kan fortsat ikke se den.
For et par minutter siden kunne vi se det grønne og røde lys der markerer det store gennemsejlingsfag. Men det er også forsvundet nu. 
Først var det diset, så blev  det tåget, og nu kommer mørket. Vi kan ikke rigtig se noget der er længer væk end et par bådlængder. 
Vi er på vej fra Brøndby til Saltholm, og vil gerne ligge for svaj på den østlige side af Saltholm. Vi sejler med fuld genua på en agten for tværs, og farten ligger på 5 – 7 knob.
Det ringe sigt får os til at ændre destination til den vestlige side af Saltholm. Vi vil ikke sejle mellem nogle bropiller som vi ikke kan se, og lægger kursen om for at sejle syd om Peberholm.

Vi er startet på vores sæsons afslutnings togt. Uge 42 har i mange år været dér hvor sæsonen slutter. Og sådan er det sikkert også i år. Vi har sejlet i tåge før. Men at sejle i denne type af vejr, har vi ikke prøvet før, når vi sejler tæt på kyst, med dybvandsruter tæt på og generelt befærdet farvand.

Vi fortsætter sejladsen med instrumenterne som eneste hjælp. Vi er glade for vores GPS, vores navigations program og vores kompas.

Den første oplevelse er fugtigheden. Disen sætter sig på brillerne så det er som at være i en dugget osteklokke. Det er svært at se klart på GPS og vores navigations program Seapilot.
Den høje fugtighed får også lanternelyset til at lyse op på tågen. Så vi sejler med tre forskellig farvede lysende bobler. En hvid agter, en rød til bagbord og en grøn lysende boble til styrbord.

Den næste oplevelse er fravær af et sigte og af lyde. Der er tyst, selv om vi er tæt på Øresundsbroen og Kastrup Lufthavn. Vi burde kunne høre konstant biltrafik og lufttrafik. Men der er tyst næsten hele tiden. En gang imellem kan vi høre et fly.
Og der er intet at styre efter. Ingen horisont, ingen lys, ingen skyer eller stjerne på himlen. Så vi sejler overvejende kursen efter kompasset der reagerer hurtigere end de GPS baserede systemer

Den tredje oplevelse er bevægeligheden i båden. Den er ringe. Vi vipper lidt, som om vi sad i en lille båd på Tivolisøen eller en stille skovsø. Vi har ingen fornemmelse af fart i båden.
Vinden er derimod god. Den kommer fortsat fra sydlig retning, og vi skal mod nord, så vi logger mellem 5 og 6 knob. Og kommer godt frem, men fremdriftsfornemmelsen har vi ikke.

Det er en intens sejler oplevelse, periodevis med tågehornene fra nogle fragtskibe i baggrunden.

Da vi er ved at være fremme stryger vi sejlet, tænder motor, motorlys og dæk lys så der kan arbejdes med ankerspil og kæde. Lægger os på 2½ – 3 meter vand, lægger anker og 15 meter kæde ud, bakker for at se om ankeret holder, slukker for motoren og ser et fly der er lige på vej mod os. Det har rødt og grønt lys på vingerne og kraftigt hvidt lys i midten, der lyser på os.

Tågen er lettet, flyene er blevet synlige og hørlige igen, og vi ligger præcis på den rute de tager for at lande i Kastrup. Da flyet har passeret kan vi også se stjernerne på himlen og lys i Malmø. København er derimod ikke dukket op. Tågen flytter sig kun langsomt.

 

 

 

 

Efterårsferie, Efterårsferie 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *