Efter en mørk nat er dagen på ny lys og indbydende. Så indbydende at det lykkedes at tage et dyk i Øresund. Det er altså en god start på dagen.
Det har taget nogle år. Ret mange år faktisk, at slippe ud af det pres der var fra børnene med at komme i havn:
Er vi snart fremme?
Vi keder os, er der langt igen?
Vi vil gerne fiske krabber, er vi ikke snart i havn?
Og mange flere varianter.
Idag kan vi tage det stille, og bare nyde at være på vandet. Sejle og se de små oplevelser der er. Så de cirka 10 sømil nord om Saltholm og til til Docken havn i Malmø, tog 4 timer.