Vores vindgenerator på sin lille mast
Vores vindgenerator:
Den har haft svært ved at leverer omdrejninger og dermed strøm. Vi har sejlet meget på læns, og så skal det blæse meget før den drejer rundt. Det skal faktisk blæse 3,5 – 4 m/s mere end vi sejler, før den starter. Det oplevede vi kun hvor på turen fra Riga Bugt og til Sandhamn, hvor vi især på den sidste halvdel oplevede rigtig megen vind. På kryds fra Kåseberga til Falsterbo, drejede den også rundt. Men ikke konstant. Måske er der uorden i vinden, når den når helt tilbage øverst på targabøjlen, hvor den sidder. Så den bare drejer rundt om sig selv, og ikke producerer strøm. Vinden var på anslået 5-7 meter per sekund.
På svajepladsen ved Flagskär, hvor det blæste 3-5 m/s, drejede den fint rundt og gav strøm. Men hvor meget ved vi ikke.
Så under sejl kan det være svært. Når sejlene er nede, kan vindgeneratoren mere frit rammes af vinden. Da vi lå i havnen ved Falsterbo, drejede generatoren lystigt.
Så vi venter stadigvæk på at få fastslået hvor meget vores vindgenerator kan hjælpe med strøm. Et måler instrument koblet på vindgeneratoren, må kunne fås.
Slangerne var gået fra hinanden trods dobbelt spændbånd
Vand skal være ude af båden:
Vores problemer op til årets sommertogt med en skrueaksel pakning der var utæt, har heldigvis ikke vist sig siden. Det har været en regelmæssig øvelse for os, at undersøge om der har været indkommen vand under motoren – det har ikke været tilfældet. Heller ikke når motoren har været oppe i høje omdrejninger.
Men i slutningen af ferien, blev vi alligevel i tvivl om den var tæt, da der langsomt sivede vand ned under motoren, og det så ud til at komme inde under skrueakselpakningen. En videre fejlsøgning viste heldigvis at det kom ude under dørken i agterkahyttens toilet.
På sommertogter kom der også noget vand ind på dørken i agterkahyttens toilet. Og vi kunne ikke lokaliserer hvor det kom fra. Var det vand fra toilettet, burde vandet være under dørken, fra de slanger og samlinger der er der. Årsagen viste sig efter vi var kommet hjem, og dækket blev både vasket og højtryksspulet. Endnu en utæt samling. Men denne gang i vores gasbrønd, der er placeret med åbning på dæk og inde bag ved væggen i agterkahytten, ud mod skroget.
I en gasbrønd skal der være en åbning i bunden af brønden, hvor evt lækket gas kan sive ud til det fri. Der er et hul i bunden af ankerbrønden, hvorpå der der sidder en slange, der går hen til en skroggennemføring halvvejs oppe på skroget. Det påmonterede hul i bunden af gasbrønden var utæt. Så når der kom vand på dækket, og noget af det sivede ned i gasbrønden, lækkede det derfra, ned bagved skabet i agterkahytten, noget kom ud på dørken når vi rullede i søen eller krængede en del, men det meste havnede faktisk under motoren. Nu er det tætnet, og så ser vi frem til endelig at have været omkring alt.
Ferskvand der lækker fra tankene, har som beskrevet i tidligere indlæg, derimod været et problem en enkelt gang. Siden har der ikke været flere læk. Men nu har der efterhånden været utætheder så mange forskellige steder, at vi kun går og venter på det næste. Konklusionen er at slangesystemet og samlinger er for gammelt, og må udskiftes, for at skabe ro. Måske et kommende vinterprojekt.
Alle vores tomme glas efter ferien
Mad på glas
Det tredje opmærksomhedspunkt har været en ubetinget succes.
Det har været så nemt at lave aftensmad, at lave en salat med fiskepostej, at have syltede frugter til morgen yoghurten at vi følger os forvænte. Ikke noget med at bruge timer på at lave mad og ikke noget med at spise mad der ikke er krydret som vi plejer. Det er vores egen hjemmelavede mad.
Det har gjort os mere uafhængig af ankomst tidspunkt, mere uafhængige af indkøb og af elektricitet til at køle store mængder mad, vi har brugt mindre gas, og vi har ikke skulle bruge energi på at tænke i opskrifter, vi har kun skulle vælge mellem de glas med aftensmad som vi har med. Og vi har haft meget mindre affald på de lange stræk. På turen fra Brøndby til Helsinki, hvor vi gik ind i det 6 døgn, lavede vi kun én affaldspose.
Når vi har glas med ud, kan vi vælge at smide de tomme ud, eller genbruge dem når vi kommer hjem. Vi har valgt at tage de tomme med hjem. Og har ikke oplevet det som et pladsmæssigt problem. De tomme kan jo opbevares der hvor de fyldte stod. Vi har heller ikke oplevet at der er glas der er gået i stykker. Ikke et eneste. Og vi har haft 40-50 stykker med.
Toilettanken der ikke kunne tømmes
Til gengæld opstod der et nyt problem allerede fra starten af togtet. Påsejladsen til Helsinki kunne vi ikke tømme vores holdingtank i havet. Maceratoren arbejde fint, og med den lyd vi er vant til, men nålen på tankmåleren rørte sig ikke ud af flækken.
Løsningen blev at tømme tanken i havnens sugeanlæg i Helsinki. En løsning jeg har været lidt tøvende overfor, eftersom jeg aldrig har prøvet det før. Og lidt skeptisk overforfor. Hvor rent arbejde er det lige at tømme bådens toiletaffaldstank?
Resultatet er, at det er rent arbejde. Det gik fuldstændigt problemløst. Anlægget var placeret på en separat bro, vi lagde til ved. Der var et kraftigt sugeanlæg med en studs der anbringes nede i dæksgennemføringen der føre ned til tanken. Der er så en krave på studsen med en gummiunderside, der trykkes ned på dæksgennemføringen, så det er muligt at skabe et vakuum. Skroggennemføringen til slangen fra holdingtanken skal også lukkes i. Lige over kraven er der et stykke rør der er helt klart, så det er muligt at se om der suges indhold op fra tanken. Da alt var på plads, blev der trykket på startknappen, og så fossede det ellers op med indholdet fra tanken. 5-10 minutter tog det i alt med indholdet fra vores +100liters tank. Til slut placeres studsen i vandet, og der suges i 5 sekunder, så evt affald der sidder i slangen suges ind, og studsen bliver ren.
Ingen dårlig lugt, ingen snavs på fingerne.
Efterfølgende blev tøming af tanken testet igen. Og det fungerer nu.
Problem løst!