Skal vi en tur i land, når det blæser op mod 10 m/s.

Tre dage har vi ligget for svaj siden vi forlod Skælskør, de sidste to syd for Drejø. Det har været under meget varierende vindforhold og bølge forhold.

Sejladserne har været perfekte, med den vind der var lovet, så vi har sejlet for sejl næsten hele vejen. Først ud  gennem den smukke Skælskør fjord (lidt hjulpet af mortoren når vinden døde), så nord om Agersø, videre ned mod  Langeland, hvor første stop er Thurø bund. Her har vi været en gang før, da vi for to år siden fik revet blokken til genuaen i styrbord side op af dækket under sejlads. Den historie kan du læse her http://sejlads.life2live.dk/?p=1149
Denne gang er det roligt, med en dejlig aften.

Dagen efter glider vi blot med genuaen gennem det Smukke Svendborg sund. Der er lidt medstrøm og vinder der er med os.
Der kan være trafikeret som det ses på videoen

Syd for Drejø skal vi så ligge et par dage i sol, sommer og svage vinde.
Solen er der, varmen er der men det med de svage vinde ændre sig. Midt på eftermiddagen dag 2, tiltager vinden ret hurtigt så der kommer både bølger og hvide skumtoppe over det hele.

Skumtoppe ud for Drejø

Og samtidig med vi gør gummibåd og påhængsmotor klar, tiltager vinden yderligere. Hvad så?
Vi vælger at lægge ti meter kæde mere ud, at tage en kop kaffe, og se hvilken overensstemmelse der mellem de tre vejr tjenester (DMI havprognoser, YR når vi kan få farvande lagt ind og Predict vind som app.) Der er enighed om at vinden vil lægge sig. Så da den begynder at aftage, tager vi ind på Drejø.
Mens dette pågår lander der en helikopter på Drejø, i farver der tyder på det er en lægehelikopter. En times tid efter letter den igen. Vi ved ikke hvad der er foregået, men er glad for den mulighed for hurtig hjælp, også til de helt små øer.

Letitia bliver liggende smukt i solskinnet.

For svaj i modlys ved Drejø

Vi modtages først af Kirken der hvisd og rød, ligger smukt ud til græssende kreaturer.

Krirken Drejø

Vi fortsætter igennem den meget velholdte by, og videre mod den lille gamle havn der er fyldt med mindre motorbåde. Videre ves på af kyststien, forbi færgelejet og den større lystbådehavn, og retur til Letitia, der stadigvæk ligger hvor vi efterlod hende.
Drejø er et afslappende besøg værd

[ngg_images source=”galleries” container_ids=”7″ display_type=”photocrati-nextgen_basic_thumbnails” override_thumbnail_settings=”0″ thumbnail_width=”240″ thumbnail_height=”160″ thumbnail_crop=”1″ images_per_page=”20″ number_of_columns=”0″ ajax_pagination=”0″ show_all_in_lightbox=”0″ use_imagebrowser_effect=”0″ show_slideshow_link=”1″ slideshow_link_text=”[Show slideshow]” order_by=”sortorder” order_direction=”ASC” returns=”included” maximum_entity_count=”500″]

 

For svaj, Memory Lane i DK 2018

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *