Her søndag aften ligger vi for svaj ud for Samsø, oppe ved Langør, efter endnu en dejlig dag på vandet fra Endelave og hertil. Vi ligger ikke inde i Stavns fjord, men udenfor. Nærmeste land mod øst er Sejerø.
Men denne svajeplads er anderledes. Vi ellers har gjort som vi plejer:
- Sejlet langsomt frem mod det sted vi har udset os
- Stoppet fremdriften
- Lagt anker og kæde ud svarende til 4-5 gang vanddybden
- Bakket i tomgang til vi mærker ankeret tager fat
- Bakker ved 1200 omdrejninger (det giver uro i vandet, og hele kæden står trakt ud)
- Hvis vi ikke bevæger os, slukker vi motoren, og gør vores forberedelser til at tilbringe aftenen for svaj færdige.
Og mens vi gør det, svajer Letitia op i vinden, og kæden strækkes ud, hvor meget afhænger af vindens styrke.
Men Letitia svajer ikke op i vindøjet. Ikke i dag. Det går vi så og lure lidt på. I mastetoppen viser vindviseren halvvind, og i stævnen hænger kæden næsten lodret ned.
Kæde med ankerspil aflaster og elastisk humme sat ind
Et blik i vandet viser at tang og gopler følger bådens linjer fra stævn til hæk, lige som de plejer. Og så søger vi på DMI/havprognoser/sydlige Kattegat/strøm og strømretning.
Og det viser sig at der går en strøm der passer præcis til den måde vi ligger på.
Så konklusionen må være at strømmens kræfter lige nu er stærkere end vindens kræfter, og det er derfor vi ligger som vi gør
Det gør heller ikke så meget. Til en forandring lufter det lidt under sprayhooden, hvilket er detligt efter en varm dag på havet