Endelave har en særlig plads i vores sejlerliv. Det var en ø vi besøgte i de første år vi sejlede. En ø med en særlig havnefoged der i den grad kunne pakken en havn, så man kunne gå tørskoet rundt i hele havnebassinet. Og en ø vores tre børn synes var hyggelig at komme på.
Nu har vi genbesøgt den, det var en god oplevelse, selv om vi kun var på øen et par timer.
Kirke og vores gummibåd
Vores erfaringer med Endelave havn, er at den er eftertragtet. Så vi vagte at lægge os for svaj vest for havnen, og tage gummibåden ind næste formiddag et par timer. Det fungerede godt.
Der er ikke så mange veje på Endelave. Når man kommer ind til byen fra havnen, kan man gå til højre eller til venstre. Vi gik til højre, og kom bl.a. forbi det hus hvor Tina købte et smykke sidst vi var her. Vi kom forbi flere vandhuller med en lidt lav vandstand. og en hest der var tørstig.
En tørstig hest
Da vi gik tilbage gik vi så til højre, Og kom forbi denne sekund hand shop, i en lille gårdhave.
Tina shopper sekund hand
Hvor husets ejers morfar byggede gården i baggrunden, og støbte selv alle murstenene. Så kender man sit byggeri.
Tina har en god shoppedag, og vi fortsætter videre mod havnen.
Endelave havn med færge
Havnen er blevet moderniseret med stort hus med alle faciliteter til sejlerne, og havnen er blevet udvidet. Sidst vi var her kunne man kun ligge langskibs, i et relativt lille havnebassin. Havnen har i 2011 fået et ekstra bassin med pæle, med god plads også til store både. Kvinden som Tina købte tøj af, fortæller at havnefogeden fortsat er god til at pakke havnen, og at man stadigvæk kan være udsat for at kunne gå tørskoet rundt i havnen, der er fyldt med både.
Sådan er det dog ikke da vi kommer i land, der er god plads til nye både.
Vi benytter os dog ikke af det, men tager i stedet gummibåden ud til Letitia, og fortsætter dagen videre mod Langør på østsiden af Samsø.