Er det bøvlet at slæbe mad på glas med?

Det korte svar er: Nej det er det egentlig ikke

Fylder det ikke meget?
Forside billedet viser de tomme glas efter 28 dages sommertogt, hvor to personer brugte mad på glas de 21 dage. Hvis der er plads i starten af togtet, er der også plads i slutningen. De fylder jo lige meget om de er tomme eller fyldt.

Går de ikke nemt i stykker hvis der er sø under sejlads?
Nej, ikke ét glas er gået i stykker. Vi stuver dem lavt, og ikke i forskibet. Det er steder hvor båden ikke bevæger sig så meget under sejlads.
Vi sejler med vinglas med stilk. De holder også fint.

Og hvad med fødevaresikkerheden i denne varme sommer?
Maden er opvarmet til cirka 120 grader under tryk. Det dræber alle mikroorganismer. Kun hvis et låg ikke slutter tæt er der en risiko. Under afkølningen falder trykket inden i glasset, der skabes et vaccum og låget suger sig fast til glasset. Det forsegler effektivt så der ikke kommer nye mikroorganismer ind. 
Låget bør dog altid tjekkes. Hvis det klikker når der trykkes på det, er det utæt og indholdet skal kasseres. Det sket ikke en eneste gang her i sommers.

Smager det lige så godt som hvis det er frisk lavet?
Ja, og måske bedre. Forstået på den måde er vi under sejlads ikke har adgang til alle de kryderier som vi har derhjemme.
Det man kan savne er duften af mad under tilberedning. Der er kortvarig, da maden på glas blot skal varmes op.

Der er vel også nogle fordele?
Ja der er den indlysende at det er hurtigt at lave mad. Mere tid til sejlads, til at læse bøger, udforske det område man er i, mere tid til børn og gæster ombord.

Mad på glas skal ikke køles ned. Det spare på batterierne under sejlads og på svajepladserne.

Og så er der en stærkt reduceret affaldsmængde. Glas vaskes af og genbruges. Så det er mest embalage fra ris og pasta, samt det der fraskæres ved friske grøntsager

Forberedelse til langtur, Memory Lane i DK 2018, Teknik og metoder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *