På vandet igen, denne gang i hælene på en kortvarig hidsig pivert der strøg ind over landet og forsvandt igen på cirka 12 -14 timer. Normalt giver det udfordrende bølger i Køge Bugt, men i dag var de meget afdæmpede og med en jævn vind med kraftige pust loggede vi over 7 knob på vej ud i fjorden.
På vej under Øresundsbroen
Målet bliver Linnhamn, som vi har besøgt før.
Linnhamn er en frihavn.Det betyder at en overnatning for os koster 60 – Skr incl strøm. Det er godt nok billigt. Og med nyt hus til toiletter og bad der fantastisk lækre, kan det ikke være bedre på denne første dag ud i efteråret.
Men først skal vi derhen, og undervejs går ruten under den majestætiske og enkle Øresundsbro.
En god dag på vandet.