Vi anduvede en torsdag med højt solskin. I havnen var der mennesker på kajen, og masser af liv. I bådene var der badetøj og på vandet ligeså. Vi følte os velkommen og der var masser af hjælp da vi skulle lægge til. I øvrigt på en måde der ikke er så kendt i DK. Men en line der er fastgjort til broen, og som har fæste på bunden bagud. Så man sejler ind til broen holder fra, og trækker båden fra land med linen. Enkelt, når man kender systemet.
Stranden øst for havnen var stuvende fuld af mennesker. Norsk sommer.
Byen har en historie tilbage fra 1641 hvor den blev grundlagt af Christian d. 4. Idag er det en moderne by med den velholdte havn, bystrand lige ved siden af, hovedstrøg med restaurantliv og butikker, fiskebrygga med cafeliv og fiskemarked og så er der Posebyen.
Posebyen har fået sit navn tilbage i begyndelsen af 1800 tallet da et af husene var hjemsted for en af byens fire toldere. Tolderen blev kaldt posekiggeren af folkeviddet, og pose navnet kom siden til at omfatte hele bydelen. De ældste huse er 300 år gamle de yngste omkring 150 år. Hele bydelen er fredet.
Husene var i starten for folk af små kår. Og der boede mange mennesker sammen. Idag er de eftertragtede.
De allerfleste huse er idag hvide. I begyndelsen var der mange forskellige farver på husene. Men da hvid blev en status farve( hvid var dyrer end andre farver), fortrængte hvid efterhånden de andre farver.
Der er også plads til forskellighed. På et hjørne af Kronprinsens Gate er der hver sin stavemåde på hver side af vejen.
Kristiansand er også vores møde med Norske priser. tre eksempler:
Benzin/diesel er tæt på dansk niveau
Oste ligger tæt på dobbelt op i pris
Et 7 minutters brusebad i havnen koster 40 Nkr (28 Dkr)