Vi anede ikke der var noget der hed Flekkefjord da vi startede vores sommertogt. Og nu hvor vi har været blæst inde i tre dage, har det været en rigtig god oplevelse og en god måde at få en forståelse for hvordan Nordmænd bruger og lever i kystlandet.
Men først skal vi derind
Det første vi lægger mærke til er havdybden. Ofte over 100 meter, og stejlt stigende ind under kysten. De fleste steder så stejlt at hvis man vil ankre op med kæde til 3-4 gange vandybden, så er der mere kæde ude end der er afstand til land.
Så at finde et sted at ankre kræver andre opmærksomhedspunkter , end vi er vant til.
I den yderste del af fjorden foregår der fiskeopdræt. Bassiner der på afstand ikke ser så store ud. Men tættere på, når der er et menneske at sammenligne med, øger størrelsen.
Længere inde i fjorden er der opankret to røde boreplatforme. De ser ikke nye ud. Måske udtjente, måske skal de renoveres?
Der kommer også flere og flere huse på både de store og de helt små øer. Mange med egen bådebro. Og der er da også mange speedbåde der planer rundt i fjorden.
Afmærkning af grunde er god. Det er nemt at navigerer efter de udlagte bøjer og de opstillede små fyr der er enten en grøn eller en rød afmærkning.
Vi skulle lige lære at afkode de små fyr på afstand. Som det ses er den farvemarkeringen ikke så markant. Nærmest et bånd. Men det ses også at den underste del af fyret stikker fremad. Fyret peger på den måde på hvilken side man skal sejle. Og når man kommer tættere på kan farvemarkeringen ses.
Sejladsen foregår også tæt mellem land der tårner sig op og små klippeøer der også er høje. Helt anderledes sejlads end vi har prøvet før. Meget smukt
Til slut i bunden af fjorden ligger havnen, og lige bagved ligger Flekkefjord by.