Man sidder meget ned når man sejler, så det er godt med et udflugtsmål og få brugt andre muskelgrupper, når nu det fortsat blæser for meget på ydersiden af Norge.
Vi tager traveturen mod Søylandsvarden cirka 380 meter over havet. En fin træningstur inden Preikestolen.
Turen er flot. Norges natur kan bare noget når man kommer lidt ind i landet.
Sværhedsmæssigt er det Ok, men der er trods alt nogle steder der kræver gode lårmuskler.
Så respekt, da vi møder en Norsk gubbe på vej ned. Har var 95 år.
Undervejs er der pludselig en lille fugl foran os. Den lader os komme tæt på, mindre end en meter, og flyver så lidt længere frem. Det sker mange gange, og pludselig flyver den tilbage bagved os. Den har nok haft en rede at beskytte, og formålet for den var at lokke os længere væk fra reden.
At nå toppen er at nå et mål. Og så er der en fanastisk udsigt. Både ned mod Fleggefjors og havnen, og videre ud af fjorden vi kom sejlende ind i.
Nedturen er hurtigere end opturen. Og tilbage i båden er vi helt klar til Preidekestolens udfordringer forhåbentlig om nogle dage