Det er fedt at I tager handsken op til en fritidsinteresse, hvor man er mindre end naturen, og i en del tilfælde bliver nødt til at indrette sig efter vejr og vind.
Det er fedt I vælger en interesse hvor man hele tiden kan udvikle sig med trim, navigation, ankring, meteorologi, havneanløb ect.
Det er fedt i vælger en interesse hvor man kan vælge det stille havneliv efter sejladsen, de populære havne med fest og farver, eller det stille aleneliv ved at ligge for svaj smukke steder
Det er fedt I tager jeres børn og hele deres livsglæde og begejstring med på vandet og i havnen. Og har energi til det.
Det er fedt at der kommer nye sejlere der ikke bruger hele sommerferien til at øve, før de anløber en fremmed havn. At I tør kaste jer ud i jeres drømme og lære det, der skal læres undervejs
Vi er også nogle der, selvom vi har lært meget, fortsat ikke er perfekte.
Vi fik vores første kølbåd i 1998, i en havn hvor vi lå med pæle. Og sidste onsdag, missede vi en pæl i Spodsbjerg havn, da vinden tog os. 24 års erfaring, og pælen glippede, som den med uregelmæssige mellemrum gør
Og hvis I støder på sejlere med en hang til at belære jer, så kan I altid spørge dem om de kender til Søren Kirkegaards syn på at lære andre noget. Teksten er + 150 år gammel, men fortsat helt up to date:
At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydedmygelse; Hjærilperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villigheed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer