Endelig et vejr vindue med vindstyrker under 10 m/, over 3 døgn. Men desværre en del modvind. I modvind sejler vi op mod bølgerne og vinden rammer os mere.
Men det bøvl tager vi med. Nu har vi ventet lang tid, og vil gerne over og sejle i Skotland.
Diesel tanken er fyldt op efter nogle gå-tur med en 10 liters dunk til den nærmeste tank. Der fyldt vand på. Maddepoterne er fyldt op. Så vi er klar.
Smuk morgen at sejle ud i. Rolig sejlads ud af fjorden, og de første par sømil ud fra kysten. Så begynder bølgerne at vise sig efter de sidste dages blæsevejr, da vi kommer fri af kysten. Vi sejler ud for motor, sætter rebnede sejl og krydser de første 5 timer. Strålende sejlads, god fart og bølgerne klares fint. Det er ofte lettere at være ven med de store bølger, hvis man krydser for sejl, hvor det er nødvendigt at indrette sig på hvor vinden kommer fra. Men vinden aftager langsomt, så vi tager sejlene ned, sætter gang i motoren, og slå over på den direkte kurs. Det bliver indledningen til næsten 24 timers anstrengende sejlads. Selv om vinden aftager, er bølgerne noget længere tid om at lægge sig. Vi vi kastes rundt og får ømme muskler i armene af at holde roret og blå mærker de steder vi støder ind i vægge, bord mm nedenunder. Vores søben er ikke på plads endnu.
Seks timer efter afgang ser vi delfiner. De hurtige ved siden af båden, under båden og foran båden. Og ikke til at tage billeder af i den urolige sø, Stor oplevelse at se de elegante dyr så tæt på.
Og så lige med et bliver søen mere rolig. Foran os har vinden lagt sig tidligere, bølgerne er aftaget i størrelse tidligere og vi sejler ind på mere roligt vand. Det er her den store oplevelse er. At være ude på åbent hav med mere end 200 km til land, sejle og leve ombord i den rytme som døgnsejladsen indbyder til. Spise aftensmad i solskin.
Efter den anden nat tiltager vinden igen, ganske som lovet. Denne gang fra østlige retninger. Så nu kommer sejlene frem igen. Efterhånden som dagen går, øger vinden til 8-10 m/s og går mere i nord. Vi har pæn fart på, og det ser ud til vi anduver Peterhead sent søndag aften istedet for mandag morgen.
Første gang vi krydsede Nordsøen i 2014, var det meget roligt vejr. Og tåget i mere end 1 døgn. Så der var meget vi ikke så dengang.
Denne gang er det klart vejr, og vi kan følge med i båder erhvervs trafikken og se de boreplatforme vi ser undervejs
Klokken 23.30 dansk tid (22.30 i Peterhead) sejler vi ind i havnen i dagens sidste lys. Får fortøjret og sat os ned. Vi er kommet over. Det længeste stræk er overstået. Vi er i Skotland