Peterhead havn er kæmpestor, og der er plads til både de skibe der betjener boreplatformene og de store erhvervskuttere. Det er påbudt at kalde havnen over VHF for at få tilladelse til anløb. Havnen er døgnbetjent.
Da vi nærmer os sent søndag aften, kalder Tina havnen i god tid før anløb, og får at vide vi bliver kaldt op. Det bliver vi ikke. Så vi cirkler lidt omkring udenfor og lader et stort fiskeskib komme ud og et mindre komme ind, før vi bliver kaldt op igen. Tina bliver skældt ud! Fordi vi ikke er på vej ind. Nu skal vi blot følge efter den sidste sejlbåd ind.
Det vil blæse de næste 2-3 dage, så vi bliver i Marinaen. Den ligger lidt ude for byen. Der er 1 km til nærmeste tankstation hvor vi bunkre diesel og en gasflaske. Samme system som i DK.
Og der er 1,5 km til nærmeste indkøb.
Det er ikke en stor og levende by, med mange folk på gaderne. Men vejret indbyder nu heller ikke til det. Et enkelt Tea House får vi prøvet, og handlet i et lokalt supermarked. Indretningen i supermarkedet skal vi lige afkode. Der er virkelig mange køle og frostmontre, og de indeholder alle mulige færdigretter. Udvalget af ferskvare, kød og grøntsager, er der, men slet ikke på samme måde som i DK.
Istedet er der en usædvanlig venlighed hos de mennesker vi møder. Værtinden i Simpsons Tea House var flere gange forbi vores bord for at snakke, og ekspedienten i supermarkedet tager sig tid til at joke med os, og har et meget afslappet forhold til at køen ved hans kasse vokser. Det har de der står i kø også. Vi håber den venlighed fortsætter på vores videre færd.
Vi får også snakket en smule med vores nye nabo i marinaen, der viser sig at være de tyskere vi lå ved siden af i Mandal. De er kommet tidligt om morgenen dagen efter vi ankom. De sejlede senere end os, og har vist haft en voldsommere overfart. Manden blev søsyg. Vi ser ikke meget til dem i de to dage vi ligger ved siden af hinanden, før vi sejler videre.