Ja, det oplever vi.
Det første der mødte os var Harbourmaster i Peterhead. Man må ikke sejle ind uden tilladelse, hvad enten man er et kæmpe skib, en fiskerbåd eller et mindre lystfartøj som os. Så ham kaldte vi over vores VHF radio for at få tilladelse.
Det samme med Harbourmaster i Inverness. Ham kaldte vi også. Ikke for at få tilladelse til at sejle ind i havnen, men for at høre om plads situationen. Og han anviste os nogle pladser vi kunne benytte os af. Han kaldte også tilbage da vi ville ankomme efter han var taget hjem. Blot for at sige at han ikke kunne hjælpe når vi ankom.
Det er meget anderledes end DK, som er en stor selvbetjenings butik.
Det er ikke alle marinaer der giver en plads med adgang til land, som i DK. Vi har indtryk af at langt de fleste lystbåde er fortøjret til en fast bøje som marinaen sørger for at vedligeholde. Man bruger så gummibåd til at komme frem og tilbage til land. Så der er større erfaring med at ligge tæt på en svajeplads i Skotland, hvilket vi også oplever på en lille meget beskyttet ankerplads. Vi troede der var fyldt op med 4 både. Vi endte på 9 stk.
Mangel på landfaste bådpladser gør adgang til el, vand og diesel sværere. Vi har heldigvis solceller der hjælper med at lade batterierne op, en generator på motoren der lader med 50 Amp og et afsaltningsanlæg der kan lave ferskvand. Og med en dieseltank der tillader motorsejlads i 3 døgn, behøver vi ikke at komme i havn så ofte. Hvis vi vil i land, tager vi gummibåden ind.
I år har vi sejlet i køligere vejr end vi plejer. Om det er normalt for Skotland ved vi ikke rigtigt. Det virker til at vejret følger vejret i DK, som jo har haft en våd og kold juli. Her har der har været få dage vi ikke har haft fuldt sejlertøj på. Og ofte med lange skiunderbukser og et par trøjer indenunder. Havet er noget koldere. 14-16 grader. Så hvis man skal have en dukkert i det klare vand, skal man ville det. Og vejret er mere omskifteligt. Det er ikke tit der er flere dage i træk uden en byge. Men når solen så kommer frem, bliver det hurtigt varmt og sommerligt.
Vanddybderne minder om Norges. Der bliver hurtigt dybt, og selv om der er mange beskyttede vige, er de for dybe til vi kan ligge der, eller vi kommer for tæt på land. Det er ikke umuligt, man skal bare være grundig når mulighederne afsøges.
Tidevandet gør sejladsen meget anderledes. Det er tilstede konstant, og løber med flere knob. Så afgangstidspunketer kan med fordel planlægges så der er medstrøm. Ved modstrøm sejler man langsommere. I smalle sund er tidevandsstrømmen kraftigere, og hvis der er stejle stigninger og fald af vanddybden kan der dannes strømhvirvler og styringen af båden kræver mere koncentration, når strømmen drejer den rundt.
Opankring kræver også lige en ekstra overvejelse i forhold til hvor meget kæde der skal lægges ud. Ankommer vi ved højvande, lægger vi ud i forhold til dette. Ankommer vi ved lavvande, lægger vi mere ud, da der skal tages hensyn til senere højvande.
Tidevand giver muligheder, og er helt klart noget vi skal blive bedre til at bruge og planlægge ind. For eksempel er det muligt at besejle lavvandede passager ved højvande, der er tørre ved lavvande.
Og så er der de venlige Skotter. Senest da en lokal båd sejlede tæt forbi os (klokken er 08.40) og hele besætning på 4-5 personer råber “Bye Bye, enjoy your trip” Og vi er endda under dæk. Det samme er gældende i butikker og da vi blev hentet af havnefogden i Fort William, fordi vi ikke kunne få en taxa hjem fra Ben Nevis. Ret enestående.